Talebanstyrets kollaps i Afghanistan har fået antallet af afghanske asylansøgere til at falde kraftigt, viser nye tal fra FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. I EU-landene var faldet på 24 procent. Kraftigt fald Tendensen ses også herhjemme, hvor afghanerne hidtil har udgjort den største asylgruppe. Sidste år søgte 2.713 afghanere om asyl i Danmark, men i årets første fem måneder er tallet røget ned på 460. Tallene ventes at blive brugt af FN's flygtningehøjkommissær, Ruud Lubbers, der i dag kommer til Danmark for at mødes med udenrigsminister Per Stig Møller (K) og flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V). Flere penge til Afghanistan Han vil argumentere for, at UNHCR skal have flere penge til at forbedre situationen i Afghanistan, så flere flygtninge vil vende hjem, og færre afghanere vil blive fristet til at søge en bedre fremtid i Vesten. »Hvis UNHCR får den støtte, det har brug for, vil færre mennesker rejse ud. Men uden støtten vil desperate mennesker forsøge sig med desperate løsninger som at søge til menneskesmuglere«, siger Ruud Lubbers i en pressemeddelelse, hvor han understreger, at UNHCR stadig mangler over en milliard kroner for at kunne løse opgaverne i Afghanistan tilfredsstillende. Rapport fremlægges onsdag Samtidig forventes Udlændingestyrelsen onsdag at komme med en længe ventet rapport om forholdene i Afghanistan. Styrelsen vil bruge rapporten til at vurdere, om det nu er sikkert at sende asylansøgere tilbage til Afghanistan. 1.600 afventer rapport I januar indstillede Udlændingestyrelsen at træffe afgørelse i samtlige sager med afghanske asylansøgere - i alt cirka 1.600 sager - for at afvente rapportens konklusioner. Årsagen til stoppet i sagsbehandlingen var, at mange af asylansøgerne havde angivet forfølgelse fra det nu faldne Talebanregime som årsag til, at de var flygtet. Haarder antyder flere hjemsendelser Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) antydede i sidste uge på et EU-møde, at det burde være muligt at sende afghanske asylansøgere tilbage: »Der er allerede en del, der vender tilbage, og der er ikke noget i vejen for, at det kan ske i større omfang«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christian Rostbøll
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























