Aktivister afviser mundtlig dialog med politi

Lyt til artiklen

Aktivisterne i Globale Rødder har afvist at møde Københavns chefpolitiinspektør, Kai Vittrup, til en dialog før EU-topmøderne starter til efteråret. Aktivisterne ønsker udelukkende en dialog pr. brev, men det afviser chefpolitiinspektøren klart. Københavns chefpolitiinspektør modtog torsdag et svar fra Globale Rødder på de invitationer til debat, chefpolitiinspektøren tidligere har sendt til aktivisterne. Globale Rødder afviser at mødes med Kai Vittrup personligt, men vil udelukkende kommunikere per brev for at sikre, at "der ikke hersker tvivl om dialogens indhold". Åben dialog skaber det bedste grundlag »Det jeg er vant til er, at man sætter sig over for hinanden og taler sammen, i stedet for at sidde og udforme lange skrivelser, hvor man kan sidde og slå hinanden oven i hovedet med de enkelte formuleringer. Og de er meget velkomne til at tage en båndoptager med eller møde op allesammen«, siger Kai Vittrup til Ritzau. Aktivisterne beder i samme brev også chefpolitiinspektøren om at sikre, at indrejsekontrollen forløber tilfredsstillende for begge parter og henviser i brevet til topmødet i Göteborg, hvor aktivister blev afvist på et meget spinkelt grundlag. Dansk politi har lært af svenskerne »Folk på vej ind i landet, der er kendt for at have lavet en del ballade tidligere, vil blive afvist. Det er klart - fuldkommen som at man ikke lukker hvem som helst ind i sit eget hus. Men vi er jo ikke interesserede i generelt at holde demonstranter ude. Vi mener, at det både er flot og godt, hvisder kommer rigtig mange mennesker til København. Så jeg synes, at Globale Rødder skulle tage at slappe lidt af, siger Kai Vittrup til Ritzau. Kai Vittrup beder aktivisterne om at skelne mellem det, som skete i Göteborg og det, som vil foregå i København. Det danske politi har lært af svenskernes fejl, siger han og opforderer endnu engang aktivisterne til at møde op til en dialog.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her