Regeringens opgør med råd og nævn i begyndelsen af året skulle ikke kun sikre flere penge i statskassen. Der var også tale om en udrensning af organer med ansatte med holdninger, der var ubekvemme for regeringen. Det bekræfter statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i et interview med Berlingske Tidende. Statsministeren forklarer i interviewet, at han og andre borgerlige politikere havde lagt mærke til, at eksperterne altid var kritiske over for de borgerlige. »Vi som borgerlige politikere kunne konstatere en påfaldende tendens til, at udsagn fra eksperter i råd, nævn og institutioner var udtryk for 68-tænkning og systematisk var kritisk over for os«, siger Anders Fogh Rasmussen til avisen. Han undrer sig over, hvorfor en gruppe eksperter altid havde andre holdninger end den nuværende regering. »Det er da ikke en hemmelighed, at denne gruppe af eksperter altid støttede venstrefløjen og altid var i opposition til os, og det var mærkværdigt at opleve«, siger Anders Fogh Rasmussen. Oprørt opposition De gamle regeringspartier og SF melder skarpt tilbage på statsministerens åbenhjertige udtalelser. »Nu indrømmer statsministeren, at Venstres opgør med smagsdommere i virkeligheden handlede om, at eksperterne ikke sagde det, som Venstre gerne ville høre. Det er meget kedeligt på demokratiets vegne, at en statsminister har en sådan holdning«, siger Socialdemokratiets miljøordfører, Pernille Blach Hansen, til Berlingske Tidende. SF's formand Holger K. Nielsen siger, at det minder ham mere om stalinisme end liberal politik. Også den radikale partileder, Marianne Jelved, finder udtalelserne meget uliberale. »Det ligner det, vi kritiserer andre lande for«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























