Iltsvind sætter ny bundrekord

Et område på størrelse med Sjælland er lagt dødt i Danmarks værste iltsvind nogensinde. Især Øresund og Bælthavet er hårdt ramt, og fortsætter iltsvindets hyppighed, vil indre danske farvande uden liv blive reglen snarere end undtagelsen. »Det har ingen større betydning nationaløkonomisk, dette her. Men jeg vil meget nødig have, at mine børn om nogle år skal synes, det er normalt, når de går ned til strandkanten og ser, at havet er dødt«. Kaldes en storm i et glas vand Forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved godt, at nogle skeptikere kalder bekymringen for iltsvind en storm i et glas vand. For »det dukker jo altid op sidst på sommeren og retter sig jo, når efterårsstormene kommer«. Men i år er der altså tale om Danmarks værste iltsvind nogensinde. Og det er blevet endnu værre i store dele af de indre danske farvande, siden Danmarks Miljøundersøgelser for en måned siden slog storalarm. Først normalt efter 5-6 år Mange steder vil det tage 5-6 år eller mere, før forholdene er normaliserede. Og hvad der virkelig bekymrer forskerne på DMU er, at hyppigheden af iltsvind er mere end fordoblet de seneste 30 år. »Hvis det fortsætter, når forholdene aldrig at normalisere sig. Så får vi udpining af havet, som ender med, at vi mange steder ikke har noget bundfauna, planter og fisk«, siger Bo Riemann. Katastrofalt for havet som økosystem DMU vurderer på baggrund af data fra landets amter, at det nuværende iltsvind er katastrofalt for havet som økosystem. Kattegat, og en del lavvandede fjorde og kystvande, klarer sig nogenlunde, men ilten er nu helt forsvundet fra havbunden andre steder, specielt i Bælthavet omkring Fyn og i Øresund. Både Nordjylland, Århus, Viborg, Vejle, Sønderjyllands og Fyns Amter melder om områder med døde muslinger, snegle, børsteorme og andre bunddyr. Dyr, der er vigtige led i fødekæden, og hvis endeligt derfor vil ramme fiskenes overlevelsesmuligheder. Derudover er der flere steder observeret liglagen - hvide svovlbakterier - og ophobning af giftige, ildelugtende svovlbrinter. Område på størrelse med Sjælland er dødt Kun et par kraftige efterårsstorme, hvor vestenvinden kan ruske saltvandet rundt og ned til bunden kan forhindre, at situationen forværres yderligere. Foreløbig er et område på størrelse med Sjælland lagt dødt. Direktør Bjørn Lomborg fra Institut for Miljøvurdering mener, at DMU- rapporten er en god lejlighed for samfundet til at vurdere, hvor mange ressourcer man vil bruge på at nedsætte risikoen for iltsvind. »Der er klare lugtgener, og det er jo også reelt nok at sige, at vi gerne vil have et godt havmiljø, blandt andet for vores efterkommeres skyld. Man kan sagtens forsvare at gøre noget for at reducere risikoen for iltsvind, for selv om vi har nedbragt landbrugets udledninger, er risikoen stadig langt større, end hvis svindet kun havde naturlige årsager. Så nu er det op til politikere og resten af samfundet, hvor meget vi vil bruge på at nedsætte den yderligere«, siger Lomborg. Vandmiljøplan III skal forhandles Folketinget skal i de kommende måneder i gang med forhandlingerne om vandmiljøplan III. Det danske vandmiljø har været ivrigt debatteret siden 1970'erne, men vandmiljøplan I blev først iværksat, efter man i 1987 fandt en håndfuld døde jomfruhummere i Kattegat. Trods en jætteindsats siden er landbrugets udslip af kvælstof blot reduceret med 25-30 procent.