Lån i el-selskaber skal betale kommuners velfærd

Lyt til artiklen

En række økonomisk betrængte kommuner planlægger at tage lån i deres kommunale el-selskabers master og transformatorstationer for at finansiere nyt skolebyggeri og andre offentlige udgifter uden om skattestoppet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. KL-formand vil anbefale el-lån til kommuner »Det handler om at frigøre ressourcer - om i en række tilfælde at optage lån ved at gøre brug af friværdi. Der er eksempelvis nogle kommuner, som er hårdt trængte, og som samtidig har brug for skolebyggeri«, siger KL-formand Eigil W. Rasmussen til Ritzau og fortsætter: »Kommunerne kan ikke hæve skatten, så de må finde en finansiering til anden side. Det er gangbare overvejelser, som jeg ved, gøres nogle steder for tiden«. Eigil W. Rasmussen, der til daglig er borgmester i Gedved Kommune, opfordrer sine borgmester-kolleger til at overveje at optage lån i de kommunale el-selskaber frem for at sælge dem i forbindelse med den opkøbsbølge, der forventes at feje ind over landet som følge af en liberalisering af el-markedet. Radikale Venstre: Forslaget har et stænk af Farum Martin Lidegaard, energipolitisk ordfører for Det Radikale Venstre, er kritisk over for planerne. »Der er et stænk Farum i det her. Kommunerne bør ikke kunne belåne et el-selskab for at finansiere hverken hjemmehjælp eller skoler. Hvordan skal vi så kunne sikre, at der er råd til vedligeholdelse af nettet og anden fornyelse. Jeg er stærkt foruroliget og vil stille spørgsmål til ministeren«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her