Reklamefilm vises på nye metrostationer

»Det er godt tænkt - så behøver man ikke at kede sig, mens man venter på toget«. »Kan vi da ikke slippe for reklamer noget som helst sted efterhånden?«. En lynrundspørge i metroen viser, at passagererne har forskellige holdninger til, at danske reklamefilm nu er gået under jorden. På stationerne har man fra åbningen i lørdags kunnet se små lydløse film køre på bagvæggen, og med tiden regner Ørestadsselskabet med at installere små 10 tommerskærme i togene. »Fordelen er, at man i modsætning til de plakater, vi kender fra for eksempel S-togsstationer, kan ændre filmene i løbet af døgnet, så de passer til kundegruppen«, forklarer Bo Dybkær, Ørestadsselskabets kommunikationsdirektør. Rejsereklamer mens De venter De travle familiefædre og -mødre i myldretiden bliver for eksempel mødt af rejsereklamer, de ældre i mimrekorttiden af dagligvaretilbud og de unge på vej i byen om aftenen af spots fra pladebranchen. Bo Dybkær tror, at det kun er et lille mindretal af passagerer, der vil føle sig forfulgt af reklamer. »Jeg tror, at langt de fleste synes, at de glider naturligt ind i den højteknologiske virkelighed i metroen. De vil opleve dem som mere relevante end andre reklamer, fordi de rammer deres profil«, mener han. 'Klart' marked i toget Direktør på mediabureauet OMD Johan Boserup, der hjælper annoncørerne med at placere deres reklamekroner, mener »helt klart«, at der er et marked for reklamefilm i toget. »I storbyer som Stockholm og London har man i flere år haft succes med dem. Det er et sted, hvor forbrugerne slapper af og kan kapere reklamerne«, vurderer Johan Boserup. Film uden lyd Nogle forbrugere vil måske glæde sig over, at de ikke skal belemres med reklamefilmenes lyde, men det, mener Johan Boserup, bliver mediets svaghed. »Det afhænger meget af, hvordan den enkelte reklame kreativt er skruet sammen. I de danske reklamefilm bliver lyd brugt meget aktivt, så de mister en stor del af deres effekt, når de bliver vist uden. Lyden er normalt det, der får forbrugerne til at kigge på skærmen«, siger Boserup og peger på, at man de fleste steder i udlandet har lyd på de underjordiske reklamefilm. Direktør på reklamebureauet Propaganda, Frederik Preisler, mener, at reklamefilm på metrostationerne og i togene risikerer at støde folk fra sig. »Gør man det seværdigt, tror jeg, at de fleste vil betragte reklamefilmene som sjovere end de papskilte, de møder på stationerne og i togene i dag. Hvis man derimod gør det alt for fladpandet og irriterende at se på, vil man hurtigt nå et mæthedspunkt«, siger Frederik Preisler. »Med noget rigtig juks vil man også se en kontant afregning, og skærmene vil blive udsat for hærværk. Selv om man ser en meget irriterende reklamefilm derhjemme, smadrer man ikke sit fjernsyn, men man har det måske anderledes, når skærmen tilhører metroen«, tilføjer han.