Menneskesmuglere kan købe sig ud af græsk fængsel

Lyt til artiklen

Menneskesmuglerne fra Struer, Kasper Frandsen og Nette Adikalan, kan med dommen tirsdag i appelretten i Thessaloniki måske snart se en ende på deres græske fængselsmareridt. Ikke alene blev dommen over dem nedsat fra næsten ni til seks års fængsel, men dommerne annullerede også en bøde på 13.000 euro (næsten 97.000 kroner) til begge. De græske retsregler betyder, at de kan købe sig fri for resten af straffen for en sum, der svarer til cirka 130.000 kroner for hver. Det er penge, som de ifølge Ritzaus oplysninger allerede har samlet ind blandt familie og venner. Ikke flygtninge, men blaffere De to Struer-borgere blev pågrebet 19. juli på motorvejen mellem Thessaloniki og Athen nær den lille by Katerini, da de kom kørende i en tysk indregistreret lastbil. Danskerne har sagt, at de blot ville tage et par blaffere op, da resten myldrede op fra en grøft. Tilfredse med ny dom »De er meget glade for dommen og udsigten til, at de kan komme hjem relativt hurtigt«, sagde ambassaderåd Torben Gettermann fra den danske ambassade i Athen. I den første sag i juli sidste år blev danskerne dømt 24 timer efter, at de blev stoppet med 32 iranske og irakiske flygtninge i en kassevogn. De fik ingen forsvarer og en svenskfødt græker som tolk. Appelretten lagde i begrundelsen for den mildere straf vægt på, at de to ikke tidligere er straffede. Gik ikke rigtigt for sig »Forsvarsadvokaten understregede meget, at det ikke gik rigtigt for sig i den første sag«, sagde Hanna Lassen. Også danskernes advokater i Struer blev telefonisk taget med på råd, inden sagen gik i gang. Struer-advokaterne ville have sagen til at gå om på grund af spørgsmålet om krænkede rettigheder, men Kasper Frandsen og Nette Adikalan ville have en afklaring, og det fik de.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her