Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Danske F-16 fly vender hjem fra Kirgistan

Det danske flyvevåbens hidtil største internationale opgave nærmer sig sin afslutning: To af de seks F-16 jagerfly, der har været Danmarks bidrag til kampen mod terror i Afghanistan, vender i begyndelsen af juli hjem fra Manas-basen i det nordlige Kirgistan. Om godt tre måneder følger resten af styrken efter. Kampflyene har siden oktober sidste år fløjet daglige patruljer ind over Afghanistan for at beskytte styrker på landjorden, men ifølge den amerikanske operationsledelse er behovet for luftstøtte blevet mindre. Derfor sender både Danmark og Holland nu hver to af sine seks fly hjem. Indtil marts deltog også Norge i samarbejdet med seks F-16 jagere. Det reducerede dansk-hollandske bidrag fortsætter frem til udgangen af september. Indtil da vil der stadig være cirka 140 danskere på basen i Kirgistan.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her