Kronprinseparret står først frem om to uger

Lyt til artiklen

I dag gav hoffet den officielle besked om, at dronningen ved et statsråd 8. oktober vil give sit samtykke til, at kronprinsen kan indgå ægteskab med Mary Donaldson. Men der går endnu to uger, før hovedpersonerne selv vil fortælle om deres bryllupsplaner. Det sker, når de 8. oktober efter statsrådet møder pressen ved en pressekonference på Fredensborg Slot klokken 15.30. Da prins Joachim offentliggjorde sin forlovelse, skete det samtidig med, at han præsenterede Alexandra Manley i 1995 ved en pressekonference, hvor hun optrådte iført flunkende ny forlovelsesring og rød spadseredragt. Når hoffet har valgt at gøre det anderledes i forbindelse med kronprinsens kommende forlovelse, skyldes det et ønske om at orientere offentligheden, siger kronprinsens hofchef Per Thornit. »Det er dronningen, der i samråd med regeringen og hoffet har taget den beslutning. Det er en servicemeddelelse til pressen og befolkningen«, siger han. Fogh vidste besked i flere uger Meddelelsen om det forestående bryllup kom dagen efter, at Anders Fogh Rasmussen havde informeret de øvrige partiledere. Han har selv vidst besked i flere uger, fortæller han til TV2. Han vil ikke fortælle, om han ved, hvornår brylluppet skal finde sted, men han er overbevist om, at han nok skal finde hul i sin kalender. Bryllupsdatoen er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Ritzau har hofmarskallen Ove Ullerup oplyst, at brylluppet vil finde sted i løbet af foråret, og at datoen snart vil blive offentliggjort. Per Thornit ønsker ikke at oplyse, hvor hverken kronprinsen eller Mary Donaldson opholder sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her