Nyt pres på regeringen om fange på Guantánamo

Socialdemokratiet og den øvrige opposition har tabt tålmodigheden med regeringens stille diplomati i sagen om den danske fange på Guantánamobasen i Cuba. Men sagen rækker langt videre end til løsladelsen af en enkelt dansk fange, mener venstrefløjen, og derfor bør den danske regering være langt mere fremme på banen. »Det stille diplomati er en vigtig del af arbejdet, men det er utilstrækkeligt. Både fordi det ikke har givet resultater endnu, men også fordi sagen gælder et mere principielt spørgsmål. Ud over danskeren handler sagen om retten til at tilsidesætte helt grundlæggende retsprincipper gennem flere år. Kritikken af USA bør skærpes«, siger udenrigsordfører Jeppe Kofod (S). Per Stig i samråd På Enhedslistens foranledning er udenrigsminister Per Stig Møller (K) indkaldt i samråd om sagen. Partiets udenrigsordfører, Søren Søndergaard, bruger sidste uges usædvanlige kritik fra Internationalt Røde Kors som primær begrundelse for på ny at rejse sagen politisk. »Normalt arbejder Røde Kors meget diskret, hvis de har noget at kritisere en regering for. Når de nu føler sig nødsaget til at gå offentligt ud, så bør alle, inklusive den danske regering, forstå signalet«, udtaler Søren Søndergaard. International kritik I et interview med New York Times gik chefen for Internationalt Røde Kors i Washington, Christophe Girod, i sidste uge kraftigt i rette med det amerikanske forsvarsministerium for at tilbageholde Guantánamofangerne på ubestemt tid. »Man kan ikke tilbageholde disse mennesker i dette mønster i denne situation på ubestemt tid«, udtalte Christophe Girod og kaldte det samtidig for uholdbart, at basen anvendes som »efterforskningscenter og ikke som fængsel«. Hos Dansk Røde Kors har man løbende holdt kontakt med udenrigsministeren via mundtlige og skriftlige kanaler. Generalsekretær Jørgen Poulsen er »ikke imponeret over det, regeringen har foretaget sig indtil nu«. Han påpeger, at den danske regering i henhold til Genèvekonventionens første paragraf er forpligtet til at sørge for, at andre underskrivere - som USA - overholder aftalen. Brud på Genèvekonventionen Selv betragter Jørgen Poulsen tilbageholdelsen af fangerne som et klart brud på Genèvekonventionen. »Vi kunne godt ønske os, at Danmark arbejdede for, at fangerne blev behandlet som krigsfanger. Ikke fordi de ikke kan holdes fanget som terrorister eller krigsforbrydere, det kan de godt, men de kan ikke bare være i et tomrum, hvor de ikke er noget«, siger han. Det stille diplomati Mens flere lande, som den svenske regering, for længst er kommet med højlydte protester over tilbageholdelsen af fangerne, har den danske regering fra begyndelsen valgt det stille og diskrete diplomati som arbejdsmetode. Regeringen har hidtil afvist at kritisere den amerikanske regering offentligt, men statsminister Anders Fogh Rasmussen rejste bl.a. sagen over for den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld på sit officielle besøg i Washington i maj. Den danske fange, der har været tilbageholdt siden 8. februar i fjor, figurerede imidlertid ikke på listen, da USA i juli i år løslod 27 fanger. På spørgsmålet, om kritikken fra Internationalt Røde Kors gav anledning til nye initiativer fra dansk side, svarede Per Stig Møller: »Vi tager nye initiativer hele tiden, men dem kan og vil jeg ikke fortælle dig om«. S: EU må nå til enighed om kritik Socialdemokratiet opfordrer regeringen til at gå sammen med de øvrige lande i EU, der har tilbageholdte borgere på Guantánamobasen. »Tiden må være inde til at tage flere midler i brug, herunder offentlig kritik af amerikanerne. Det vil være en god sag for Den Europæiske Union at arbejde for, at der kommer en skarpere holdning i den her sag. Det drejer sig ikke kun om danskeren, det drejer sig også om vigtige retsprincipper«, siger Jeppe Kofod. Dansk Folkeparti ser derimod ingen grund til at hæve stemmen netop nu. »Man er nødt til at undersøge anklagerne til bunds, og der er mange fanger derude«, siger udenrigsordfører Peter Skaarup (DF).