Borgmesteren i Morsø Kommune kan intet stille op over for den kvinde, der for åben skærm i en tv-udsendelse tirsdag aften slog et af de børn, hun er ansat til at passe. Politiet i Thisted modtog kort efter udsendelsen på DR mellem 10 og 15 anmeldelser fra borgere, der var rystet over kvinden, der med kommunalt tilskud er ansat i en såkaldt puljeordning. Ikke kommunens ansvar »Puljepasseren er ikke kommunalt ansat, hun er ansat af en forældrebestyrelse, og kommunen har intet med hendes ansættelsesforhold at gøre. Derfor kan jeg ikke stille noget op, det er forældrenes opgave«, siger borgmester Egon Pleidrup Poulsen (S). Men han erkender, at kommunens tilsyn med de private puljepasningsordninger ikke har været i orden, og at han i tv-udsendelsen så helt klart kritisable ting. Socialminister Henriette Kjær (K) bebudede efter tv-udsendelsen en undersøgelse af det svigtende tilsyn med puljebørnehaverne. Både Kristendemokraterne og SF har forlangt, at der bliver fulgt op på kommunernes manglende tilsyn med puljeordningerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























