Oprydning på Hesselø kan trækkes fra i skat

Lyt til artiklen

Skatteyderne kan komme til at betale en del af de penge, det koster at reetablere forholdene på Hesselø. Det vurderer eksperter i Skatteministeriet og Told- og Skattestyrelsen. Radarfirmaet Weibel Scientific er blevet pålagt at bringe forholdene tilbage som før, efter at firmaet i sommer anlagde en ulovlig havn og en ulovlig flyveplads på den lille ø i Kattegat 16 sømil nord for Hundested. Oprydning kan trækkes fra i skat Frederiksborg Amt har fastslået, at anlægsarbejderne på øen er udført i strid med ikke færre end 22 love og bestemmelser, men eksperter mener alligevel, at udgifter til reetablering formentlig kan trækkes fra i firmaets skatteregnskab, skriver Frederiksborg Amts Avis. »Man har fradrag for de udgifter, man har anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde sin indkomst«, fastslår fuldmægtig Katrine Bredsdorff Pedersen fra Skatteministeriets departement, der oplyser, at det i hvert enkelt tilfælde er den skatteansættende myndighed, der skal tage stilling i den konkrete sag. Byggede landingsplads og havn Hovedaktionæren i Weibel, civilingeniør og mangemillionær Erik Tingleff Larsen, købte i december de 71 hektar ø i Kattegat af advokat Christian Kjær og virksomheden F.L. Schmidt for 12,5 millioner kroner. Siden blev der anlagt en ny landingsplads og bygget en havn uden myndighedernes viden. Efterfølgende har myndighederne besøgt øen og har foruden at beordret byggearbejdet indstillet anklaget Weibel for med sine byggerier at have lavet en stribe lovovertrædelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her