Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) skal nu forklare, hvorfor Flyvevåbnet i weekenden oplyste, at et Herculesfly var på vej hjem fra Grønland, når det i virkeligheden stod stille på jorden ved Flyvestation Værløse. Det skriver gratisavisen metroXpress. Ministerens forklaring skal kaste lys over, hvorfor den danske delegation ankom til jordskælvsramte Iran 12 timer senere end beregnet og dermed dårligt kunne nå at deltage i redningsarbejdet. »Dansk indsats halter efter de andre« Flyet kunne have transporteret 55 specialtrænede redningsfolk til Iran. Den danske redningsstyrke måtte vente mere end et døgn efter jordskælvet fredag, fordi der ikke kunne chartres et transportfly. »Det er deprimerende, at den danske indsats kommer haltende efter mange andre. Ministeren må forklare, hvorfor de danske Herculesfly ikke kunne bruges,« siger forsvarsordfører Peter Skaarup (DF). Også De Radikale og SF undrer sig. SF's forsvarsordfører Villy Søvndal mener, at Flyvevåbnet har fejlinformeret om flyet. Modstridende forklaringer Søndag aften forklarede stabschef ved Flyvertaktisk Kommando i Karup, oberst Søren Falk-Portved, at Flyvevåbnet i weekenden kun rådede over et enkelt Herculesfly, men at der var behov for to. Han sagde, at det andet fly var på vej hjem fra Grønland. Men over for MetroXpress bekræftede kaptajn Torben M. Kjeldsen, Flyvestation Værløse, at begge fly hele weekenden stod stille i Værløse. Forsinkelsen betød, at den danske styrke ankom som en af seneste til katastrofeområdet i det sydøstlige Iran og ikke har fundet overlevende. Jordskælvet har kostet op mod 30.000 personer livet og gjort op mod 100.000 hjemløse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























