Beboerne på Christiania har indledt en aktion for at rive hashboderne i Pusher Street ned, oplyser flere christianitter og øjenvidner. I en pressemeddelelse fra Pusher Street, som er formidlet af Christianias informationscentral Nyt Forum, hedder det, at pusherne har valgt at »byforny« gaden, fordi de ikke ønsker at være »løftestang for regeringens ulovlige og amoralske planer om at nedlægge vores allesammens Christiania«. Til tonerne af Gasolins 'Kvinde min' var der søndag middag heftig aktivitet i Pusher Street, som pusherne har taget initiativ til at rydde. »Vi river hele lortet ned«, siger en unavngiven sælger i en af de små boder i Pusher Street. Hashhandel fortsætter Forespurgt om hvorfor pusherne er gået til yderligheder, svarede den delvist maskerede yngre sælger. »Fordi regeringen er latterlig«. Christianitterne understreger i pressemeddelelsen, at byfornyelsen ikke vil ændre på Christianias mangeårige tradition for at sælge hash - skarpt adskilt fra hårde stoffer, som er forbudt på Christiania. »Det vil måske ske mindre åbenlyst, men Christiania går fortsat ind for fri hash, både teoretisk, praktisk og aktivt, og nægter at være offer for samfundets forfejlede narkopolitik. Vi har løst vores problem med narkotika på Christiania og dermed vist vejen«, skriver Nyt Forum. Ifølge den yngre sælger vil hashhandelen fremover foregå »som i gamle dage«, hvor hashhandlerne angiveligt skjulte hashen på maven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Fem østdanske borgmestre og politikere
tema
Debatindlæg af Malene Lunden Hansen


























