13.000 kontanthjælpsmodtagere fik kort før jul brev om, at de ville miste en del af deres boligsikring på grund af en ny lov. KMD, det tidligere Kommunedata, lavede dog en fejl i mellem 500 og 1000 af sagerne. Nogle mistede penge uden grund, mens andre blev trukket for meget. I de grelleste sager forsvandt der 2000 kroner for meget fra en i forvejen ikke særlig høj indtægt skriver Nordjyske Stiftstidende. KMD vil rette fejl Den nye lov sætter loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager må modtage i boligstøtte. Men da KMD skulle gøre op, hvor mange der skulle have færre penge, satte firmaet i nogle tilfælde loftet for lavt eller for højt. Dermed fik op mod 1000 danskere et forkert brev. Alene i Aalborg har kommunen fundet fejl i cirka 45 af i alt 500 sager. De personer er i disse dage ved at modtage penge fra kommunen, så regnestykket for januar passer. Underdirektør i KMD Erling Dydensborg fortæller, at fejlene går lige fra et par kroner og op til 2000 kroner. Typisk var fejlen på cirka 500 kroner, men han garanterer, at alt skulle være i orden i løbet af januar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























