I den kommende vandmiljøplan er det ikke kvælstof, men fosfor, der står for tur. Regeringen er åben for, at der kommer afgifter på fosfor for at nedbringe forbruget. Det skal sikre et bedre vandmiljø, men en eventuel afgift vil ikke være et brud på skattestoppet. »Sådan en miljøafgift lever selvfølgelig op til de spilleregler regeringen bruger, når vi taler om afgifter. Nemlig, at den bliver tilbageført krone for krone«, siger miljøminister Hans Christian Schmidt. Landbruget tager positivt imod udsigten til fosforafgifterne, under forudsætning af at pengene kommer tilbage til landbruget, vel at mærke. »Det er vigtigt for os, at en eventuel afgift giver et skulderklap til dem, som starter først og når længst«, siger næstformanden i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, til Radioavisen. Det kan landmændene være ret sikre på. »Der vil ikke blive tale om, at vi kan blive fanget på en diskussion om, hvorvidt vi har svigtet skattestoppet«, forsikrer fødevareminister Mariann Fisher Boel. Kvælstofindgrebe skal virke Til gengæld ser det ikke ud til, regeringen vil regulere udledningen af kvælstof. Fokus er retet helt mod fosfor. »Med hensyn til kvælstofudledningen må vi lade tiden arbejde, mens landbrugets tab af fosfor er et problem, der kalder på handling her og nu. Der er overskud af fosfor i de danske marker, og det er stigende«,siger Hans Christian Schmidt (V) på et pressemøde om Vandmiljøplan III. Ingen tidsfrist Hverken fødevareministeren eller miljøministeren ville sætte dato på, hvornår den endelige vandmiljøplan skal være færdigforhandlet. Oppositionspartierne i Folketinget frygter, at regeringen forhaler tiden, så det ikke bliver muligt at vedtage en plan med virkning fra årsskiftet 2004/2005. Derfor har de ønsket en stram tidsplan. »Hvis vi satte en tidsfrist, ville vi afskære os fra at svare på alle mulige tricky spørgsmål, men det skal ikke vare halve år«, siger Mariann Fischer Boel. Regeringen ved ikke hvad den vil I Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener man, at planen er for ukonkret. »Det er små skridt i en retning, der sandsynligvis er rigtig. Det store problem er jo, at regeringen ikke har sat sig nogen mål for, hvad man gerne vil opnå med Vandmiljøplan III. De har bare nogle forskellige ideer til, hvad der skal ske, og vi ved ikke, om vi opnår et mere bæredygtigt landbrug, får mere natur, bedre drikkevand og mindre iltsvindsområder«, siger Harritz. Danmarks Naturfredningsforening mener, at planen burde indeholde en kvælstofafgift. Foreningen har selv foreslået en ny halvering af udledningen af både forsfor og kvælstof. »Det er godt, at der bliver sat fokus på fosfor, som er en tikkende miljøbombe, der ikke er blevet gjort noget ved. Men vi skal ikke glemme, at det først og fremmest er kvælstof, som spolerer vores fjorde, så fiskene driver døde rundt. Og det er især kvælstof, som ødelægger en del af vores naturområder, fordi det regner ned som substralregn. Så der bør gøres noget over for kvælstof, og det lægger regeringen stort set ikke op til«, siger Poul Henrik Harritz.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Klumme af Christian Jensen




























