En ud af ti danske mænd over 50 år har problemer med rejsningen. Og måske bliver problemet særligt stort på lørdag, hvor kærestefolk over hele verden fejrer Valentinsdag. I alt fald har Sexualfysiologisk Videnscenter på Københavns Universitet valgt at bruge netop denne dag til at sætte fokus på erektiv dysfunktion, som rejsningsproblemet hedder i lægesproget. Her holder man ekstraordinært telefonhjælpelinjen åben fra 10 til 18 på nummer 35 35 99 06, hvor specialkyndige læger vil give anonyme råd og vejledning. 14 lande har udråbt Valentinsdag som mærkedag for erektiv dysfunktion, fordi det netop har at gøre med romantik og følelser, en dag hvor parret er i fokus, siger Nille Gry Klinge fra Sexualfysiologisk Videnscenter.
Impotente får hjælp på Valentinsdag
Lyt til artiklen