En 63-årig borger fra Valby har ikke tænkt sig at lade sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) få det sidste ord i sagen om den forbudte cd-rom om sex til unge. I protest mod ministerens forbud af cd-rommen 'Sexstarz' er den 63-årige, som ikke ønsker sit navn frem i pressen, i færd med at lave 2.000 kopier af den originale cd-rom, som han mandag vil dele ud til 9.-klasse-elever på fire udvalgte skoler i København. »Jeg gør det, fordi jeg er sur over, at cd-rommen er blevet bremset. Den er både oplysende og godt lavet, så jeg synes, den skal ud til eleverne. Det er da meget bedre, end at eleverne har en gammel, forstokket lærer«, siger han. Vred på Lars Løkke De 2.000 piratkopier bliver trykt derhjemme på en cd-brænder, som den 63-årige normalt bruger i sit arbejde som underviser i en kommune. Brænderen spytter 160 cd'er ud i timen, og de hvide piratkopier ligger overalt på gulvet og på borde og stole i hjemmet, da Politiken er på besøg. At manden er vred på sundhedsministeren fremgår ikke bare af hans aktion, men også af den påtrykte tekst på de hjemmebrændte kopier: 'Lars Løkkes mareridt. Lav en kopi - giv den til en ven'. De første mange hundrede kopier har den 63-årige måttet lave om, da han kom til at stave ministerens mellemnavn med y i stedet for ø. Det har forsinket processen, men da brænderen kører i døgndrift, regner han alligevel med at nå målet: 2.000 eksemplarer klar til uddeling mandag morgen. »Jeg og nogle andre er i gang med at udtænke et distributionssystem, men til at starte med tager jeg selv ud på nogle skoler på mandag og giver eleverne i 9. klasse en pose med cd'er«, fortæller han. Protestaktionen koster ham cirka 10.000 kroner. Den 63-åriges navn og adresse er kendt af redaktionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Trine Ring




























