USA frigiver dansk Guantánamo-fange

Danmark har indgået en aftale med USA om at frigive den tilbageholdte dansker på Guantánamo-basen. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) siger, at amerikanerne ikke har stillet betingelser for frigivelsen. En fri mand Og det betyder, at den nu 30-årige mand ikke har mellemværender med myndighederne, når han sætter foden på dansk jord. Dog slår justitsminister Lene Espersen (K) fast, at den 30-årige vil blive overvåget af PET 'i den første tid'. Men nogen sag ved domstolene vil der ikke blive tale om, siger Per Stig Møller. Straffesag er ikke mulig »Det er ikke muligt at retsforfølge den pågældende efter dansk ret«, siger udenrigsministeren, der afviser at oplyse præcist, hvornår danskeren ventes til landet. Han siger blot, at den 30-årige kommer til landet i den 'allernærmeste fremtid'. »Vi fører nu danskeren hjem, og så er den sag slut«, siger Per Stig Møller, der i eftermiddag har givet Folketingets Udenrigspolitiske Nævn en orientering om sagen. »Udleveringen er en følge af intense forhandlinger på alle niveauer mellem Danmark og USA. Jeg har selv drøftet den direkte med USA's udenrigsminister Colin Powell adskillige gange - og han har været Danmark en god ven«, erklærer Per Stig Møller. Al-Qaeda-forbindelser Udviklingen er overraskende, eftersom USA for nylig har slået fast, at USA har beviser for, at den 30-årige dansker har forbindelse til Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk. »Vi ved helt bestemt, at han har forbindelser til al-Qaeda-netværket. Han havde helt klart et meget mistænkeligt rejsemønster, som til sidst placerede ham i Afghanistan under krigen«, sagde Pierre-Richard Prosper i sidste uge. Prosper er chef for det kontor i det amerikanske udenrigsministerium, som i øjeblikket forhandler med 44 lande om udleveringen af fanger fra Guantánamo til deres hjemlande. Spanier udleveret på betingelser Bl.a. er en spansk statsborger tidligere på måneden blevet udleveret til sit hjemland - men i det tilfælde på betingelse af, at han bliver stillet for en domstol. I alt sidder der på tredje år op mod 660 fanger på Guantánamo-basen. Fangerne er ikke blevet præsenteret for nogen anklage, og de har ikke haft adgang til juridisk rådgivning. Dog har USA det seneste halve år udtaget fanger til en række prøvesager ved en amerikansk militærdomstol, men ingen af sagerne er i gang. Tyndt materiale I forhold til den danske Guantánamo-fange har to danske juraeksperter slået fast, at det bevismateriale, som de amerikanske myndigheder har imod danskeren, ikke synes at kunne bære en tiltale ved en dansk domstol. Både professor Vagn Greve og lektor Jørn Vestergaard har kaldt de fremlagte beviser 'vage'. Beviserne består dels af 'forbindelser til al-Qaeda', dels af 'et meget mistænkeligt rejsemønster, som til sidst placerede ham i Afghanistan under krigen'. »Han skal jo have gjort et eller andet. Det, at en mand i sin inderste sjæl brænder for at få slået alle amerikanere ihjel, er jo ikke i sig selv strafbart«, har Vagn Greve pointeret.