Mand dømt tre års fængsel uden beviser

Efter ti års psykiatrisk behandling besluttede en kvinde i en alder af 32 år at anmelde sin far for seksuelle overgreb gennem seksten år - en anklage, han nu afsoner en fængselsdom for. Manden, der i dag er 57, er alene dømt på datterens udsagn. Ingen vidner har kunnet bekræfte hendes beretninger om voldsomme voldtægter og andre sex-overgreb. Til gengæld har hun til politiet også berettet om sexovergreb begået af broderen, og af flere sygejournaler fremgår det endvidere, at hun også har beskyldt sin mor for incest. Disse beskyldninger er aldrig blevet fulgt op af retssystemet - og de har heller ikke været brugt til at sætte spørgsmålstegn ved kvindens troværdighed. Overgrebene skulle have fundet sted, fra hun var 6 til 22 år. Først da hun i en alder af 22 år brød sammen i en psykologitime, fortalte hun læreren om incesten. Herefter fulgte et psykiatrisk sygeforløb på ti år. Speciallæge: Klokkeklart justitsmord Speciallæge i psykiatri, Jytte Willadsen, der har aktindsigt i sagen, mener, at der er tale om et klokkeklart justitsmord. Hun mener, at incesten aldrig har fundet sted, men at anklagerne er udtryk for falske genfundne erindringer, erindringer om seksuelt misbrug, der aldrig har fundet sted. »Jeg er oprørt over, at der kan idømmes lange fængselsstraffe på det grundlag. Retten har været fuldstændig blind og døv over for de åbenlyse selvmodsigelser, der er i sagen«, siger Jytte Willadsen. Rigsadvokat, Henning Fode, har kendskab til den konkrete sag, men han ønsker ikke at udtale sig om en række dunkle punkter i sagen - herunder hvordan broderen kunne bruges som vidne, når han ifølge politiets afhøringer skulle have indgået i et incestforhold til søsteren. »Efter min opfattelse er den sag kørt fuldstændig efter bogen. Både forurettedes forklaringer og andre forhold taler for det«, siger han, men ønsker ikke at oplyse, hvad 'andre forhold' dækker over. Fri fantasi Flere retssager i de seneste par år har rejst tvivl om grundlaget i forbindelse med domfældelse af incestanklagede. I 2002 sad en mand sad således isolationsfængslet i tre en halv måned mistænkt for incest. Han blev løsladt, da det blev klart, at anklagerne mod ham fra hans voksne børn var fantasi - såkaldte falske genfundne erindringer - og at de var fremkommet under terapi. Sidste år endte en retssag fra Himmerland med en frifindelse ved landsretten, fordi anklagerne fra de mindreårige børn var blevet håndteret fuldstændig ukritisk af behandlere og terapeuter. Endelig er en kvindelig psykolog blevet dømt for injurier, fordi hun har rettet grundløse incestanklager mod en far. Merethe Stagetorn, der har været forsvarer i adskillige incestsager, mærker, at klimaet i retssalene er forandret. »Jeg oplever, at der er sket et skred i de senere år. Jeg tror, det er et berettiget ønske om at beskytte børn, hvilket også er godt, men i den iver så ser man bort fra de almindelige beviskrav. Det eneste, man har, er påstande og en eventuel psykologerklæring«, siger forsvarsadvokaten. Beth Grothe Nielsen, der er lektor i kriminologi ved Aalborg Universitet, har i mange år haft seksuelle overgreb som sit forskningsfelt. Absurd sag Hun har læst dommen og mener, at problemet med gamle incestsager er, at man aldrig når frem til en objektiv sandhed. Derfor mener hun, at systemet skulle have grebet ind tidligere. »I stedet har man bare behandlet løs på hende. Først ti år senere bliver straffesystemet mobiliseret, og det hele kommer til at virke absurd«, siger Beth Grothe Nielsen. Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at få en udtalelse fra den dømte mands datter.