Håbet om nogensinde at finde frem til den mand, der i august sidste år stod bag en usædvanlig grov voldtægt i Botanisk Have i Århus, synes lille. Det oplyser TV 2/Østjylland. Politiet havde håbet på, at en ny såkaldt håndfladescanner hos Rigspolitiets Kriminaltekniske Afdeling i Vanløse kunne hjælpe med at finde gerningsmanden til voldtægten af den 28-årige kvinde, der fik skamferet sit underliv og var tæt på at dø. Scanneren med tilhørende database koster 18 millioner kroner og er netop blevet installeret. Håndfladescanneren er i stand til at sammenligne et blodigt håndaftryk, som gerningsmanden efterlod på et hegn, med de omkring 150.000 aftryk, politiet i forvejen har i registreret fra andre forbrydelser. »Det er møgærgerligt. Vi har hele tiden klynget os til håbet om, at vi kendte gerningsmanden i forvejen, og at han bare lå i bunken. Derfor slukker det selvfølgelig noget af lyset, når vi får at vide, at han ikke er er en af dem, vi kender her i landet«, siger chefkriminalinspektør Allan Lund fra Århus Politi til TV2/Østjylland.
Politiet på bar bund i barsk voldtægtssag i Århus
Lyt til artiklen