Udlændinge-stramninger får befolkningen til at skrumpe

Regeringens stramninger i udlændingelovgivningen betyder, at den danske befolkning i løbet af dette århundrede vil skrumpe. Fra i dag lige knap 5,4 millioner borgere helt ned til knap 4,7 millioner ved udgangen af dette århundrede. Det viser en prognose fra DREAM-gruppen, som laver årlige befolkningsfremskrivninger til brug for bl.a. Finans- og Integrationsministeriet, Velfærdskommissionen og de økonomiske vismænd. DREAM er også navnet på en særlig model, der er skabt til at beregne udviklingen i befolkningens størrelse, sammensætning, alder og herkomst ud fra erfaringer om fødsler, død, ind- og udvandring. Prognoserne bruges til at vurdere, om finanspolitikken holder. Hidtil har prognoserne vist, at befolkningstallet ville være støt voksende og lande omkring 5,7 millioner borgere i Danmark ved udgangen af dette århundrede. Men efter at regeringens stramninger af udlændingelovgivningen slog igennem fra udgangen af 2002, måtte prognosen laves helt om. »Et regimeskifte i indvandringspolitikken«, giver forfatterne af DREAM-rapporten som begrundelse for den voldsomme ændring af fremskrivningen fra ét år til et andet. De forudsætter, at ændringerne i udlændingelovgivningen er udtryk for »en permanent mere restriktiv praksis i indvandringspolitikken«. Reglerne blev strammet Regeringen strammede sammen med Dansk Folkeparti i juni 2002 både reglerne for asyl til flygtninge og reglerne om familiesammenføring. Vigtigst var det, at de facto-flygtningebegrebet blev afskaffet, og at der blev indført krav om, at ægtefæller skulle være 24 år for at få familiesammenføring, og at parrets samlede tilknytning skal være større til Danmark end det land, den udenlandske ægtefælle kommer fra. Og at familiesammenføringskravene blev udbredt til også at gælde danske statsborgere. Samtidig er også antallet af folk, der søger asyl i Danmark, faldet drastisk. Prognosen tager ikke højde for, at der kan udbryde krige, der kan sende flygtninge mod Danmark, som det trods stramninger ikke er muligt at sig nej til. »Befolkningsprognosen er lavet ud fra den forudsætning, at der ikke udbryder krige eller konflikter i vores nærområder«, siger tidligere forskningschef for DREAM Lars Haagen Pedersen, der står bag prognosen. Han er i dag sekretariatschef for Velfærdskommissionen. På skrump Ifølge prognosen vil nettoindvandringen falde med 2-3.000 personer om året i årene fremover. Fra ca. 9.000 mennesker om året til mellem 6-7.000. Og med det lave antal fødsler, i øjeblikket omkring 1,7 barn per kvinde, betyder det, at befolkningen vil skrumpe. Ifølge fremskrivningen topper den danske befolkning i 2011 med 5,43 millioner, og så går det støt nedad. Hvis fertiliteten mod forventning stiger til 1,9 barn til 5,2 millioner ved århundredeskiftet. Hvis aktiviteten på lagnerne bliver på nuværende niveau til 4,65 millioner i år 2100. Flere indvandrere Trods stramningerne stiger andelen af indvandrere og deres børn til 22 pct. af befolkningen, heraf 16 pct. fra såkaldt mindre udviklede lande. Men samlet betyder de færre indvandrere og de børn, de kunne have fået her i landet, næsten en halv million færre borgere i 2100 end tidligere forudsagt. Begrænsningerne i indvandringen vil også betyde, at der bliver endnu færre i den erhvervsaktive alder til at forsørge de mange gamle, som kommer til at præge befolkningssammensætningen. Men ifølge Lars Haagen Pedersen har indvandring eller ej ikke den store indflydelse på forsørgerbyrden. »Hverken de færre børnefødsler eller den lave indvandring får afgørende forsørgerbyrden til at stige. Det gør til gengæld det faktum, at vores gennemsnitlige levealder stiger«, siger han.