Retssag om familiesammenføring kan trække ud i årevis

I sidste ende er det kun domstolene, der kan fastslå, om Danmark overtræder de internationale konventioner. Regeringer, eksperter, organisationer og institutter kan komme med deres vurderinger, men de bliver netop kun vurderinger. Og ofte vil selv højt anerkendte jurister komme til meget forskellige fortolkninger af den samme tekst. Derfor er det interessant, at der nu er en sag på vej i Østre Landsret, hvor flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarders (V) regler om familiesammenføring skal stå sin prøve. Sagen drejer sig om den 26-årige Tien Dang, der oprindelig kommer fra Vietnam. Han kan ikke få sin kone til Danmark, selv om resten af hans familie - inklusive hans to børn - bor her. Ifølge hans advokat, Anders Christian Jensen, er det en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: »Alle har ret til et familieliv, og for den pågældende familie kan det bedst udfoldes i Danmark, fordi Tien Dang har arbejde, bolig og sin øvrige familie her - ikke mindst sine to børn«, siger Anders Christian Jensen. De danske myndigheder mener derimod, at parret samlet har større tilknytning til Vietnam end til Danmark. Og da intet forhindrer dem i at flytte til Vietnam, har de ifølge myndighederne ingen ret til at leve deres liv her. Familier adskilles Dermed ligger sagen i lige linje af den kritik, som Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, er kommet med om, at de danske regler om familiesammenføring snarere adskiller end forener familier. Ikke mindst for Socialdemokraterne er kritikken højst ubehagelig, fordi de har lagt stemmer til at gennemføre de strenge familiesammenføringsregler. Frem for at skulle føje menneskerettighedskommissærens kritik vil de hellere - i modsætning til de radikale - afvente en sag ved domstolene. Og dermed får Tien Dangs sag større politisk betydning, end han måske havde forestillet sig, da hans advokat for nylig stævnede Flygtninge- og Integrationsministeriet for Østre Landsret. Selv er Tien Dang lige nu på ferie med sin familie, og det er endnu uvist, hvornår sagen kommer for. Men sagen vil helt sikkert blive fulgt meget nøje både af regeringen og Socialdemokraterne. Der er imidlertid flere sager på vej gennem systemet. De principielt mest interessante er tre parallelle sager, hvor en række familier har fået at vide, at de ikke har tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Landsretten bestemte i december sidste år, at de danske myndigheder ikke overtrådte nogen konventioner ved at afslå de pågældende ansøgninger om familiesammenføring, men sagerne blev appelleret til Højesteret, hvor de ventes at blive afgjort til efteråret. Tre gamle sager Selv om sagerne delvist ligner den nye om Tien Dang, er der dog den forskel, at de tre 'gamle' sager blev behandlet af udlændingemyndighederne på grundlag af den lovgivning, som blev vedtaget af den forrige regering. Da den borgerlige regering trådte til, blev reglerne strammet med stemmer fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, og det er med den seneste opstrammede udgave af loven i hånden, at udlændingemyndighederne har givet afslag til Tien Dangs kone. Derfor er denne sag mere en prøve af den nuværende lovgivning end de tre 'gamle' sager. Flygtningeminister Bertel Haarder erkender således også, at den nye sag kan falde anderledes ud. »Domstolen har jo tidligere anerkendt afslag, der var givet med henvisning til manglende tilknytning. Der er jo ingen principiel forskel mellem det gamle og nye tilknytningssystem. Derfor vil jeg formode, at afgørelsen bliver den samme, men nu får vi se«, siger han. Advokat Anders Christian Jensen fører også de tre gamle sager, og han lægger ikke skjul på, at han agter at føre alle sagerne til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, hvis de tabes ved de danske domstole. Derfor kan det komme til at tage flere år endnu, før det bliver endeligt afgjort, om de danske regler om familiesammenføring overtræder menneskerettighederne.