De danske oddere drøner frem i høj fart

Menneske og odder har efter en større samlivskrise - med odderen som den underkuede part - atter fundet sammen om at dele det danske landskab. For 20-30 år siden balancerede odderen på randen af udryddelse, men nu vinder det sky pelsdyr, der primært lever af cirka 20 centimeter store fisk, terræn år for år. »Fremgangen foregår i turbogear«, siger biolog Bjarne Søgaard fra Danmarks Miljøundersøgelser, der sammen med landets amter i foråret har gennemført en landsdækkende overvågning af odderens udbredelse i Danmark. Det er sket som et led i det nye Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, NOVANA. Odderen er tidligere blevet overvåget i 1984-1986, 1991 og 1996, og det giver forskerne gode muligheder for at sammenligne bestandens udvikling. Mens odderen for 20 år siden stort set kun var at finde i det nordvestligste Jylland, så har den nu bredt sig sydover. I Vestsjælland, hvor odderen blev genfundet i 1996, bekræfter to nye fund i 2004, at den stadigvæk er til stede. Fortsætter fremgangen, så vil den danske odder inden for en overskuelig fremtid krydse gener med mellemeuropæiske artsfæller et godt stykke nede i Tyskland, vurderer Bjarne Søgaard, der ikke er bange for at betegne redningsaktionen som en af de større succeser i den danske naturpolitik. Tusindvis af oddere »Tidligere har vi talt odderen i hundreder. Nu drejer det sig om tusinder«, skønner Bjarne Søgaard, der ikke kan give et mere præcist tal for, hvor mange oddere, de danske vandløb huser. Odderen er mest aktiv om natten, så optællingen foregår ved at lede efter ekskrementer. Odderen har været i Danmark siden sidste istid for omkring 10.000 år siden, men pattedyret kom under pres efter 2. verdenskrig. Landbruget krævede afvanding, så der blev etableret dræn, og åer blev rettet ud. Samtidig blev der skudt en del oddere, frem til den blev totalfredet i 1967. Bedre levevilkår Dyrenes Beskyttelse fik siden etableret Projekt Odder, og det var sammen med en større miljøbevidsthed i den danske befolkning med til at redde skindet for det truede pattedyr. Særlig fremgang har der været fra 1996, hvor odderen fik sin egen forvaltningsplan. Stat, amter, fiskere, dambrugere og andre har nu i otte år arbejdet sammen i rimelig fordragelighed om at beskytte odderen. Påbud om brug af stopriste i ruser og etablering af faunapassager ved nye og gamle vejanlæg har ført til, at færre oddere drukner i ruser eller dræbes i trafikken. Naturgenopretning giver nye levesteder, ligesom det hjælper, at amterne udpeger spredningskorridorer, så oddere og andre arter kan vandre. Forvaltningsplaner bruges også for eksempel til at beskytte bæveren, der kunstigt er blevet genindført i Danmark, og til at begrænse skarven, hvis sejrsgang har været for stærk kost for nogle. Nu laver myndighederne også en forvaltningsplan for snæblen - en fiskeart, der kun findes her i landet - ligesom begrebet er ved at blive udvidet til også at skulle tegne fremtiden for de 254 naturperler, Danmark har lovet EU at passe særligt godt på.