Lungekræft på et tidligt stadie, hvor der endnu er gode chancer for helbredelse, kan spores blot ved at analysere udåndingsluften fra en person. Det tyder i hvert fald en række nye amerikanske forskningsresultater på, og firmaet bag metoden er på vej til at søge godkendelse af den både i USA og Europa. Sikkerhed mellem 80 og 90 procent En række forsøg har vist, at analyser af udåndingsluften for en række flygtige, organiske stoffer, der er markører for en kræftsvulst i lungen, konstaterede kræften med mellem 80 og 90 procents sikkerhed - også på et tidligt stadie. Resultaterne har fået Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering til at udsende en britisk rapport om metoden med en dansk kommentar, hvori man oplyser, at den mulige gevinst ved screening af danske risikogrupper kan være meget stor. Hvis metoden blev taget i brug herhjemme i form af screening - det vil sige systematisk folkeundersøgelse - af rygere i alderen 50-65 år med et cigaretforbrug på 20 eller derover om dagen, ville det dreje sig om cirka 130.000 personer. I dag er kun fem procent af patienterne med lungekræft i live efter fem år. Med en tidlig opdagelse af kræften, kan over halvdelen af patienterne leve længere end fem år. Ikke færdigtestet Overlæge Jesper Holst Pedersen, Københavns Amtssygehus i Gentofte, understreger imidlertid, at den amerikanske metode stadig er eksperimentel og ikke færdigudviklet. »Men den er bestemt meget interessant, og vi vil gerne være med til at afprøve den yderligere«, siger Jesper Holst Pedersen. Han står selv i spidsen for det første danske forsøg med screening for lungekræft, som går i gang til oktober. Forsøget skal vise, om en såkaldt lavdosis CT-skanning af brystkassen kan afsløre lungekræft på et tidligt stadie. Lodtrækning 4.000 rygere og tidligere rygere, som er holdt op inden for de seneste fem år, indgår i lodtrækningsundersøgelsen, hvor halvdelen bliver skannet én gang om året i fem år, mens den anden halvdel ikke får skanning, men til gengæld rådgivning og tilbud om rygeafvænning. »CT-skanning er langt mere følsom en almindelig røntgenundersøgelse af lungerne«, siger Jesper Holst Pedersen. Erfaringer fra USA og Japan viser, at knuder på under en halv centimeter kan påvises i skanningen, mens en almindelig røntgenundersøgelse normalt først finder en knude, når den er på to centimeter. 3.462 døde på et år Holdet bag den danske undersøgelse er imidlertid også parat til at afprøve den nye metode med måling af stoffer i udåndingsluften. »Vi har skrevet til dem og sagt, at vi er interesserede. Men vi har ikke hørt noget endnu«, siger Jesper Holst Pedersen. 3.462 danskere døde af lungekræft i 2000, som er det seneste år, der er tal for.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























