En afvist asylansøger fra Libanon har fået 140.000 kroner i erstatning fra statskassen, fordi han var fængslet uberettiget i over syv måneder i en voldssag. Han blev idømt et års fængsel i byretten, men endte med at blive frikendt i landsretten i juni, efter at der var kommet mere materiale i sagen. Voldsepisoden opstod mellem medlemmer af to familier, da to 16-årige piger i den frikendtes familie var frygtet bortført fra Gellerup ved Århus. Ville hellere blive i landet Den 27-årige, frikendte mand hentede checken hos sin forsvarer i Århus tidligere på ugen. Han gav udtryk for, at han hellere ville have lov til at blive i Danmark end have pengene, fortæller hans advokat, Anders Mygind, til Ritzau. Den frikendtes 21-årige nevø blev ved Vestre Landsret idømt et år og tre måneders fængsel for vold ved den episode, som den 27-årige onkel blev frikendt for. Det voldelige skænderi fandt sted, efter at de to 16-årige piger forsvandt nogle dage i november sidste år. Det viste sig, at de havde været i Hamborg med nogen, som deres familie ikke ønskede, at de skulle stå i forhold til. Voldsomt skænderi Pigernes forsvinden førte til et voldsomt skænderi med nogen fra en anden familie. Der blev sparket og slået med en baseballkølle på en parkeringsplads i Gellerup ved Århus. Et mand mistede tænder og fik kraniebrud. Den 27-årige blev frifundet, fordi dommerstemmerne stod 3-3. Han nåede imidlertid at sidde fængslet i varetægt i 224 dage, som han nu har fået betaling for.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























