Højesteret skal vurdere Christiania-fængslinger

Ca. 45 anholdte fra den store politiaktion på Christiania i marts sidder fortsat fængslet. Tre sager skal afprøves i Højesteret . - Foto: Peter Hove OIesen
Ca. 45 anholdte fra den store politiaktion på Christiania i marts sidder fortsat fængslet. Tre sager skal afprøves i Højesteret . - Foto: Peter Hove OIesen
Lyt til artiklen

Striden mellem forsvarere og anklagemyndigheden i sagerne om de over 40 varetægtsfængslede christianitter fortsætter. Procesbevillingsnævnet - der tager stilling til om sådanne sager kan appelleres til næste instans - har bestemt at tre af sagerne er så principielle, at de bør vurderes af dommerne i Højesteret. De formodede pushere og vagtfolk har siddet varetægtsfængslet i mere end et halv år, fordi dommere har vurderet, at risikoen ved at løslade dem vil være for stor. Dels fordi de måske vil genoptage hashhandlen, og dels fordi det frygtes, at det vil vanskeliggøre forfølgningen af sagerne. Men advokaterne holder fast i, at det er urimeligt, at de tiltalte kan sidde fængslet så lang tid uden at være dømt, og Procesbevillingsnævnet har altså givet advokaterne lov til at gå til Højesteret for at få afgjort sagerne. Højesteret har tidligere underkendt landsret Netop varetægtsfængsling er et område, hvor Højesteret tidligere har fastslået, at Østre Landsret er gået for vidt. I fire tilfælde sidste år fik landsretten at vide, at fængslinger ikke var i orden. Det var uberettiget og ude af proportioner, da to asylansøgere var fængslet i henholdsvis 111 og 29 døgn. Den ene var mistænkt for et forsøg på lommetyveri, og den anden havde stjålet tomme flasker for cirka 600 kroner. Begge lovovertrædelser giver normalt kun bødestraf. Desuden burde landsretten ikke have fængslet tre udlændinge i en sag, hvor der var påstand om udvisning. Og i den fjerde sag blev det slået fast, at de to aktivister, der overfaldt statsministeren og udenrigsministeren med rød maling, sad fire uger for længe i varetægt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her