Mens danske kvinder siden 1970 har haft adgang til fri abort, så er det stadig ulovligt for kvinder på Færøerne at få fjernet et uønsket barn. Den færøske lovgivning åbner kun op for abortmuligheden, hvis kvinden har været udsat for voldtægt, hvis kvindens helbred er truet, eller hvis der er risiko for alvorlige arvelige sygdomme hos barnet. Støtter rejse og privat hospital Derfor indleder Kvindeligt Selskab og SF's ligestillingsordfører Kamal Qureshi nu en indsamling, som skal hjælpe de færøske kvinder, der rejser til Danmark for at få foretaget en abort. Kvinderne kan søge om penge til at dække rejseudgifter, hotelophold eller behandling på et privathospital. »Alle kvinder i rigsfællesskabet skal have ret til fri abort, uanset om de henvender sig i Torshavn eller på Rigshospitalet. At blive tvunget til at gennemføre en uønsket graviditet er lige forfærdeligt, om man bor på Færøerne, i Danmark eller andre steder i verden«, siger Kamal Qureshi. Initiativtagerne håber på økonomisk støtte fra både fagforeninger, virksomheder og privatpersoner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























