Afgående borgmestre og byråd får svært ved at fejre deres nedlæggelse med store monumenter og gratis rådhus-pandekager til alle borgere. Regeringen har i et forsøg på holde flytteomkostningerne i ave sat kommuner og amter under stram administration i deres sidste regeringstid. Efter valget i november 2005 får de nuværende kommunalbestyrelser og amtsråd forlænget deres magt med et ekstra år, men den egentlige beslutning om store udskrivninger kommer til at ligge et helt andet sted - nemlig i de nye sammenlægningsråd i kommunerne og forberedelsesudvalg i regionerne, som har hele 2006 til at forberede den nye strukturs fødsel 1. januar 2007. KL vil have flyttehjælp Hver eneste stor udskrivning eller afvigelse fra budgettet skal godkendes af de nye råd, som faktisk udstyres med en slags veto over for de gamle råd. Den model accepterer formand for Kommunernes Landsforening, borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), men han er til gengæld voldsomt utilfreds med, at regeringen ikke vil hjælpe til med de generelle flytteomkostninger. »Det bliver udskrivninger på mange milliarder, når Danmark skal igennem en så stor reform, og det er helt urimeligt at forestille sig, at kommunerne bare kan låne til den regning«, siger han. Løkke giver lov til at låne Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke på forhånd sætte pris på, hvad reformen kommer til at koste, men tilbød onsdag i forbindelse med præsentationen af reformens 48 lovforslag, at kommuner med lav likviditet kan få lov at låne. »I øjeblikket knokler personalet i kommuner og amter derudad, og mit skøn er, at mange medarbejdere lægger 30 procent oven i arbejdstiden, for den daglige butik skal jo også passes. Det overarbejde skal jo betales, og det er urimeligt at pålægge de nye kommuner at slæbe en masse gæld med ind i fremtiden«, siger Ejgil W. Rasmussen. Ekstraudgifter At køre med dobbelt besætning af politikere i 2006 betyder en ekstra udgift på ca. 175 millioner kroner i kommunerne og 26,5 i amterne. Udgiften er et skøn, for de politikere, som sidder begge steder, skal trækkes, så de ikke hæver dobbelt vederlag. Besparelser på en godt kvart milliard kr. årligt Til gengæld er der penge at spare året efter og i al fremtid, fordi det slankede kommunekort betyder op mod et par tusinde færre politikere. Her skønner Indenrigsministeriet en årlig besparelse på 271 millioner kroner i kommunerne og små 50 millioner kroner i de nye regioner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























