Seks mænd blev tilsammen straffet med 52 års fængsel, da Østre Landsret afsagde dom i sagen om indsmugling af 45 kilo kokain fra Holland til Danmark. Allerede i sidste uge fandt landsretten de seks mænd skyldige og nævningerne sagde ja til, at straffen for nogle af mændene kunne overstige de 10 års fængsel, som normalt er maksimum i narkosager. En af de største narkosager herhjemme Den 30-årige David Fredrick Andrade levede officielt af at sælge mobiltelefoner i København og Hundige, men kan nu se frem til 14 års fængsel for at have organiseret narkosmuglingen, skriver Ritzau. Dermed er sagen, der er blevet efterforsket af Frederiksberg Politi, en af de største narkosager herhjemme. Kun ganske få andre narkosager er endt med højere fængselsstraf. Andrade fik samtidig konfiskeret 3 millioner kroner og - ganske sigende for forretningens omfang - en pengetællemaskine. Udvist for livstid En hollandsk mand, den 39-årige Dirk Honig, fik 13 års fængsel for sin rolle som den, der sendte narkoen af sted mod Danmark, hvor andre kurerer sørgede for den videre distribution. Honig blev samtidig udvist af Danmark for livstid. De øvrige dømte er Thomas Martin Hansen og Mikkel Christian Rasmussen, der begge fik otte års fængsel. Yderligere to personer fik henholdsvis seks og tre års fængsel. Hash lå på en stol Flere af mændene fik konfiskeret store pengebeløb - op til 900.000 kroner. Nu overvejer de alle, om de vil anke til Højesteret. Sagen begyndte ved en tilfældighed. Et par betjente ledsagede en kvinde, der opsøge sin ekskæreste for at hente nogle personlige papirer i hans lejlighed. Her fik politifolkene øje på en klump hash som lå på en stol. Da de så sig lidt nøjere omkring i lejligheden, fandt de også et større kontantbeløb og en pakke med et halvt kilo kokain.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























