Børnebander gør Nørrebro usikker

Dommen i sagen om det meningsløse drab på den italienske turist, Antonio Curra, kan være baggrunden for den øgede vold på Nørrebro. - Foto: Mads Winther
Dommen i sagen om det meningsløse drab på den italienske turist, Antonio Curra, kan være baggrunden for den øgede vold på Nørrebro. - Foto: Mads Winther
Lyt til artiklen

Det er blevet mere usikkert at færdes på Nørrebro i København. I de sidste tre uger har kvarteret fået mere og grovere vold, så politiet har måttet sætte ekstra mandskab ind i området for at få situationen under kontrol. »Volden er eskaleret derude, så de sidste tre uger har vi sat massivt ind med ekstra politifolk for at stoppe drengegruppernes vold og gaderøverier for at få normale tilstande igen«, fortæller Kim Østergaard, operativ leder på Station Bellahøj, der har ansvaret for området omkring Nørrebro til Berlingske Tidende. Indenfor de sidste uger har politiet anholdt 11 personer for vold i kvarteret, og der har været yderligere fire sager, hvor de unge ikke kunne anholdes, fordi de er under 15 år. Ni-årige bandemedlemmer Ifølge politiet hærges området særligt af to grupper unge. En 'babybande' med medlemmer helt ned til 9-10 år ser op til de omkring 20 unge, som udgør den hårde kerne i en 'drengebande' med unge mellem 15 og 20 år. Børnene går ikke af vejen for at kaste hjemmelavede kanonslag efter politiet, og der er også blevet knust en rude på en politibil. Ved ikke hvornår situationen igen er normal Efter den ekstra indsats i de sidste tre uger mener politiet, at der er sket en bedring. »Vi føler, det går den rigtige vej, men det er svært at give en dato for, hvornår situationen er normal derude«, fortæller Kim Østergaard. Han har en teori om, hvorfor volden og provokationerne er blevet værre. »Vi tror på, at det kan have noget at gøre med dommen i Antonio Curra-sagen og måske noget af debatten omkring indvandrere, der har kørt i disse uger«. I sidste måned faldt der dom i sagen om den italienske turist, som brutalt blev myrdet på Nørrebro. Fyrværkeri fører til mere vold Fædregruppen på Nørrebro mener ikke, at problemerne er større end de plejer at være. »På denne tid af året er drengene lidt længere ude om aftenen, fordi de skal skyde fyrværkeri af. Jeg vil tro, at tilstandene vil være helt normale igen, når vi kommer om på den anden side af nytår«, siger Kahlid Alsubeihi, formand for fædregruppen på Nørrebro, til Berlingske Tidende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her