400 danskere har henvendt sig telefonisk til de kriseterapeutiske beredskaber efter flodbølgerne i Asien. 200 har været til en akut samtale og 100 har benyttet sig af muligheden for et egentligt samtaleforløb. »Det er første gang siden Scandinavian Star, at vi har haft beredskabet i gang til en større katastrofe, hvor ofrene ikke er afgrænset i et bestemt geografisk område. Alle amter etablerede hurtigt et beredskab, der var oppe at køre omkring 28.-29. december. Det er jeg lidt stolt af«, siger formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S) til Ritzau.
400 danskere har fået krisehjælp efter flodbølge
Lyt til artiklen