Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) kan risikere at blive stemt ned af en helt ny politisk alliance. Dansk Folkeparti er ifølge Ritzau parat til at løse striden om dankortgebyret uden om regeringen med et forslag fra Enhedslisten om at lade Nationalbanken overtage driften. Enhedslisten begrundede sit forslag med, at dankortet er et så almindeligt betalingsmiddel, at Nationalbanken bør stå for det, uden at det koster forbrugeren noget - ligesom banken sørger for sedler og mønter. »Alternativet er en vrimmel af betalingskort, og det kan forbrugerne ikke være tjent med«, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil i slutningen af januar, hvor partiet gik i flok til Nationalbanken, for at gøre opmærksom på forslaget. DF og S vil skære igennem Også Socialdemokraterne er ifølge Ritzau indstillet på at støtte Enhedslistens forslag. Både Dansk Folkparti og Socialdemokraterne håber stadig på en dankortløsning med regeringen. Men kan det ikke lade sig gøre, er de parate til at gennemtrumfe en ordning uden om VK med en beslutning i folketingssalen, hvor så SF og Enhedslisten også skal være med. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ser gerne, at løsningen bliver, at bankerne opkræver gebyret direkte af deres egne kunders konti, hver gang de benytter dankortet. Den løsning er dog hverken regeringen eller pengeinstitutterne varm på. Der er indkaldt til politiske forhandlinger i morgen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























