Lykketoft: Vennerne i fagbevægelsen skal hjælpe med

Mogens Lykketoft har sagt farvel på Socialdemokraternes ekstraordinære kongres i Odense. Og det blev et farvel med bitre kommentarer til fagbevægelsen og en opsang til samarbejdspartnerne fra de radikale. De radikales meldinger i valgkampen og hen over sommeren omkring udlændingepolitikken har været med til at anfægte Socialdemokraternes troværdighed. Det sagde partiets afgående formand, Mogens Lykketoft, i talen foran de 474 delegerede og flere hundrede andre fremmødte i Odense Congress Center. »Vores troværdighed i udlændingepolitikken var anfægtet af de radikales meldinger. Det var jeg måske særligt ked af, fordi jeg nok er den stadigt aktive socialdemokratiske politiker, der har investeret flest kræfter i at samarbejde med og tage hensyn til de radikale de sidste mange år«, sagde Mogens Lykketoft blandt andet i sin tale, der varede omkring en halv time. Kritik af fagbevægelsen Den afgående S-formand svingede også pisken over fagbevægelsen, som efter hans mening ikke har gjort nok for at vælte Anders Fogh Rasmussen. »Jeg er nødt til at sige til vore venner - også i fagbevægelsen: Hvis I ønsker en anden regering næste gang, så må I hjælpe med - her - mellem valgene«, sagde Lykketoft. Fagbevægelsen har ikke været tilfreds med kritikken fra den afgående S-formand, og det var også tydeligt at se på kongressen, hvor både LO's formand, Hans Jensen, og næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger, var lang tid om at komme op at stå til det obligatoriske afsluttende, stående bifald til formanden. Det står i skarp kontrast til Poul Nyrup Rasmussens afgang i 2002, hvor det netop var Hans Jensen, der holdt takketalen for Nyrup. Advarsel mod fløjkrig Mogens Lykketoft brugte også en del taletid på at advare mod de verserende fløjkrige i partiet, og sagde at »vi skal demonstrere, at der er langt, langt mere, der samler os, end der deler os«. Mogens Lykketoft sluttede sin beretning af med at definere den socialdemokratiske sag således: »Vores holdninger er til venstre, fordi hjertet sidder i den side, og vi tror på fællesskabet og har omsorg for andre mennesker. Men hjernen sidder midt i hovedet. Vi ved, at vi skal være dér, hvor de fleste mennesker er for at vinde dem for vores sag«.