Grundloven bør ændres. I hvert fald hvis kronprinsesse Mary føder en datter. Udmeldingen kommer fra ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) på dagen, hvor hoffet kunne viderebringe den længe ventede meddelelse om Marys graviditet. Lillebror kommer forrest Til oktober skal den lille ny efter planen hjælpes til verden på Rigshospitalet - men som loven er skruet sammen i dag, er det langt fra sikkert, at den førstefødte kan sætte sig på tronen efter sin far. Hvis kronprinseparrets førstefødte er en pige, vil hun nemlig ryge en plads ned i arvefølgen, hvis hun senere får en lillebror. Det fremgår af Grundloven fra 1953, hvor politikerne indførte en begrænsning, da de muliggjorde kvindelig tronfølge. Den foreskriver, at en søn går forud for en datter. Og derfor bør den laves om, mener ligestillingsministeren: K: Kønsdiskrimination »Det ærgrer mig, at man ikke tog skridtet fuldt ud, da grundloven blev lavet om i 1953«, siger Eva Kjer Hansen til Ritzau. Og hun får opbakning fra regeringspartneren de konservative: »Det er uacceptabelt med en kønsdiskrimination, og det er derfor, vi har behov for en grundlovsændring, såfremt Marys førstefødte bliver en pige«, siger partiets grundlovsordfører Pia Christmas-Møller. DF: Job for mænd Samme meldinger lyder fra stort set samtlige øvrige partier - på nær Dansk Folkeparti. Partiets Søren Krarup ser ingen grund til at en førstefødt pige skal have forret til tronen, hvis hun senere får en lillebror. »Det er lidt lige som at gå i krig - et job man må give drenge at klare«, siger Søren Krarup til Radioavisen. »Det at være regent er så belastende et arbejde, at jeg nødigt vil lægge piger til. Vores dronning gør det fortræffeligt, men der er ingen tvivl om, at hun har måttet betale privat i forhold til familielivet. Jeg synes det er rimeligt, at den pris betales af en mand, der har nemmere ved at indløse den«, siger han. Kønnet er en privat sag Om det bliver en dreng eller en pige, er endnu ikke offentliggjort. Og det er meget muligt, at parret vil holde oplysningen for sig selv helt frem til fødslen, meddeler hoffets pressechef, Lis M. Frederiksen. »Det er en privat sag for kronprinseparret«, siger hun. Den nye tronarving vil - uanset om det bliver en pige eller en dreng - som udgangspunkt indgå i arvefølgen lige efter 36-årige kronprins Frederik. Det betyder, at prins Joachim og prins Nikolai og Felix alle rykker en plads ned i arvefølgen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























