Ganske som ventet hedder SF's nye formand Villy Søvndal. Kort inden offentliggørelsen 18.30 fik 53-årige Villy Søvndal den glædelige nyhed - som straks blev fejret med et knus til partifællen og samboen Pernille Frahm på Christiansborg. »Det bliver en skarpere linje«, svarede en lettet Søvndal på TV Avisens spørgsmål om, hvordan han ville ændre partiet efter Holger K. Nielsens afgang. Suveræn sejr Villy Søvndal fik 59,5 procent af stemmerne - helt præcis 3.641 - og dermed er det uden betydning, hvor mange stemmer modkandidaterne Pia Olsen og Meta Fuglsang har fået. Havde Søvndal fået færre end 50 procent, skulle han ud i en ny duel med valgets nummer 2. Men sejren var suveræn: Pia Olsen fik 33,68 procent af stemmerne, mens den mere ukendte Meta Fuglsang kun samlede 6,77 procent. SF skal vokse Sejrherren takkede på et efterfølgende pressemøde på Christiansborg for valget: »Det bliver min opgave at føre SF videre. Jeg glæder mig til det. SF skal vokse i de kommende år. SF skal være det store venstrefløjsparti i Danmark. Det kan ingen formand klare alene, men arbejdet begynder nu«, sagde han ifølge Ritzau. Fire ud fem stemte Valgdeltagelsen var i øvrigt ganske høj. Fire ud af fem af SF's 7.800 stemmeberettigede medlemmer - lidt over 78 procent - afgav deres stemme. Det er dog færre end ved Socialdemokraternes formandsvalg tidligere på måneden. Her fandt hele 88,4 procent af medlemmerne tid til at sætte kryds ved enten Frank Jensen eller Helle Thorning-Schmidt. Klassisk venstreorienteret Villy Søvndal har været medlem af Folketinget for SF siden 1994. Før da var han i 12 år medlem af byrådet i Kolding. Søvndal, der er uddannet skolelærer, er som socialordfører kendt for en klassisk venstreorienteret linje - og er at finde blandt de allerflittigste spørgere i folketingssalen. Han er tilhænger af en voksende offentlig sektor og er under formandskampen blevet kendt som den 'røde' kandidat. Han har flere gange afvist at røre ved velfærdsydelser som efterløn og folkepension - i modsætning til Socialdemokraternes nye formand Helle Thorning-Schmidt.
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Troels Kjems Petersen




























