»Møgluder, du stinker værre end en sæk lort«. Klip. Østerlars-Gudhjem Skole på Bornholm overvejer som den første folkeskole herhjemme at indføre et klippekort, der skal bruges, når ungerne lufter bandeord, racistiske bemærkninger eller opfører sig helt urimeligt på skolens område. Hver elev bliver udstyret med et kort med seks klip. Bliver kortet opbrugt i løbet af et skoleår, bliver forældrene informeret. Fortsætter svadaerne, kan det betyde bortvisning en enkelt dag eller to. Skoleåret efter starter klippekontrollen forfra. Skal signalere klare grænser »Ord som smatso og luder vil vi ikke tolerere, fordi de simpelthen er for fornedrende. Det kan godt være, eleverne ikke tænker så meget over, hvad de siger og ser bandeordene som en form for frisprog. Det gør vi ikke og vil med klippekortet signalere, at der er klare grænser på skolen. Og at det har en konsekvens, hvis man bryder dem«, siger skoleleder Josva Kleist og understreger, at et enkelt 'sgu' eller 'fuck' ikke nødvendigvis er lig med et klip i kortet. »Børn skal også have lov at være børn. Men hvis vi oplever bandeord gentagne gange, bliver vi nødt til at gribe ind«, siger han. Det er slet ikke sjovt Selv om klippekortet endnu ikke er indført, men stadig befinder sig på tegnebrættet på skoleinspektørens kontor, er både skolebestyrelsen og de 130 elever med elevrådsformand Jesper Nielsen i spidsen begejstrede for ideen. Ligesom Josva Kleist så Jesper Nielsen gerne, at klippekortet blev indført fra næste skoleår. »Vi synes, det er en god ide, for der bliver bandet alt for meget i timerne og i frikvartererne. Det er irriterende og slet ikke sjovt. Heller ikke hvis man bare bruger ordene for sjov. Man kan lige så godt skære dem helt væk og tvinge os til at tænke lidt over, hvad vi siger«, lyder det fra 13-årige Jesper Nielsen fra 6. klasse. Forskel på yngste og ældste elever Det er imidlertid ikke kun eleverne i de ældste klasser på Østerlars-Gudhjem Skole, der skal udstyres med et klippekort. De yngste elever i børnehaveklassen skal også have et kort, som bliver opbevaret sammen med de andre på skolens kontor. »Der skal dog være forskel på, om det er en elev fra børnehaveklassen, som kommer til at tale over sig, eller om det er en elev fra 6. klasse. I begge tilfælde vil vi tage en snak med eleven, for hvis vi kun holdt os til klippekortet, ville det blive alt for afstumpet «, siger Josva Kleist, der har hentet inspiration til projekt 'Klippekort' på Køge Private Realskole. Her har man de seneste to år haft en klippekortmodel, der blandt andet forbyder racistiske og alt for lumre bemærkninger. Samtidig forsvinder klippene fra kortet, hvis eleverne ikke laver deres lektier. Får en elev flere end seks klip på et år, betyder det bortvisning for bestandig. Det er indtil nu sket for to elever. »Med klippekortet har vi synliggjort vores grænser for eleverne og forældrene. Og det virker. Det er lige før, eleverne spiser ordene, hvis de er for tæt på at få opbrugt kortet«, siger skoleleder Knud Erik Behrens.