Skole dropper klippekort mod bandeord

Sidste år i august fik Hørsholm International School en god ide. Troede man. Skolen indførte et klippekort, der skulle bruges, hvis eleverne i 6.-10. klasse slyngede om sig med bandeord eller opførte sig helt umuligt. 10 klip på et skoleår ville betyde en kammeratlig samtale med lærere og skoleleder. Men et halvt år efter at kortet blev indført, er det atter droppet. Forskellig opfattelse af bandeord »Det var simpelthen for svært at praktisere. Lærerne havde vidt forskellig opfattelse af, hvilke bandeord og hvilken opførsel der skulle give et klip i kortet. En lærer syntes for eksempel, at det var i orden, hvis eleverne tyggede tyggegummi i timerne, mens en anden overhovedet ikke ville se det«, siger Scott Dille, der er lærer på skolen og en af idémændene bag klippekortet. »Og så var der nogle elever, der helt bevidst 'glemte' klippekortet derhjemme. Efterhånden bredte utilfredsheden sig, så vi valgte at droppe kortet«, lyder det fra Scott Dille. De dårlige erfaringer fra Hørsholm International School får dog ikke Østerlars-Gudhjem Skole til at ændre mening. Bornholm fastholder klippekort Som Politiken i denne uge skrev, overvejer den bornholmske skole at indføre et klippekort mod bandeord og dårlig opførsel. Det gør skolen ifølge skoleinspektør, Josva Kleist, stadig. »Problemerne fra Hørsholm International School tydeliggør, at det er enormt vigtigt, at vi får udarbejdet nogle fælles holdninger og grænser blandt lærerne for, hvad der er i orden, og hvad der bestemt ikke er. Hvis ikke, kan et system som klippekortet overhovedet ikke fungere, for eleverne vil være lynhurtige til at finde smuthullerne«, siger Josva Kleist. Et smuthul kan for eksempel være, at eleverne udnytter systemet, så de slipper for at lave lektier og i stedet får et klip. Klippekort mod racisme og sexisme »Det skal ikke blive et fribilletsystem, og hvordan vi helt konkret kan undgå det, ved jeg endnu ikke. Men det er sikkert, at vi efter sommerferien indfører en eller anden form for system, for jeg kan godt lide, at den enkelte elev helt tydeligt og konkret kan se konsekvenserne af sine handlinger«, siger Josva Kleist. Det kan eleverne på Køge Private Realskole. De seneste to år har skolen haft en klippekortmodel, der blandt andet forbyder racistiske og alt for sexistiske bemærkninger. Og her fungerer systemet. »Men det er i høj grad, fordi det ikke er lærerne, men derimod os på kontoret, der uddeler klip. Vi taler med både lærere og elever, når der opstår problemer, og vurderer, om eleven skal have et klip. Den afstand giver en højere grad af fairness og gør systemet mere brugbart«, siger skoleleder Knud Erik Behrens.