Borgernes retsfølelse vil blive krænket, hvis en biltyv, der lørdag morgen var årsag til en ældre mands død i København, er på fri fod. Med den begrundelse har Østre Landsret bestemt, at biltyven skal varetægtsfængsles. Dermed underkendes byretsdommerens afgørelse om, at der ikke var grundlag for at frihedsberøve den 31-årige mand. Påvirket af alkohol og stoffer Manden var påvirket af både alkohol og stoffer, da han lørdag morgen stjal en varevogn i det indre København. Han magtede ikke at styre bilen. På Holbergsgade ramlede han først ind i et vejskilt, og dernæst tørnede han ind i en parkeret bil på hjørnet af Cort Adelers Gade. På fortovet stod bilens ejer, en mand på 81 år, og var ved at åbne døren. Han tumlede om på fortovet, og skaderne var så alvorlige, at han søndag døde af kvæstelserne. Retshåndhævelsen kræver fængsling Både byretten og landsretten mener, at der en særlig bestyrket mistanke om, at biltyven udsatte andre for livsfare på grund af sin hensynsløshed. Byretsdommeren så intet grundlag for varetægtsfængsling, men tre landsdommere er uenige. De peger på forholdets karakter og omstændighederne ved kørslen. På trods af mandens gode personlige forhold, og selv om han er stærkt påvirket af den ældre mands skæbne, kræver hensynet til retshåndhævelsen, at der skal ske fængsling, lyder det.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.