Haarder klar til opgør med lærere om læsning i skolen

Danske børn skal blive meget bedre til at læse. Regeringen er klar med både flere dansktimer i 1., 2., og 3. klasse og en pulje på 105 millioner kroner til at sætte handling bag ordene. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har nedsat et udvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan børnene får det optimale ud af de ekstra dansktimer. Han har nemlig dårlige erfaringer med blot at sætte timetallet op. »Når jeg er bekymret, så skyldes det, at jeg har været undervisningsminister tidligere, og der bevilligede vi faktisk to ekstra timer i tredje og fjerde klasse, og derefter blev det evalueret, om det havde virket. Og det havde det ikke. Det havde faktisk en negativ effekt«, siger Bertel Haarder. Derfor har ministeren nu nedsat udvalget, der skal være færdige på rekordtid - ved efterårsferiens start 15. oktober. Al uddannelses moder Udvalgets formand, direktør på Socialforskningsinstituttet, cand. oecon. Jørgen Søndergaard skal få seks eksperter i læsning til at blive enige om, hvilke metoder de vil anbefale. De skal først og fremmest vurdere, hvad der virker, ved at kigge på udlandet og samle de bedste danske eksempler. Ifølge Jørgen Søndergaard viser undersøgelser en tydelig sammenhæng mellem børns læseevner, og hvordan de klarer sig videre i livet. »Læsning er jo på en måde al uddannelses moder. Hvis vi ikke er gode, så er det svært at tilegne sig alle mulige andre færdigheder, fordi det er er den kommunikation, vi bruger til at oplagre kundskaber med. Derfor er det skræmmende, at vi ligger så dårligt, som vi gør. Det bliver svært at få et samfund til at hænge sammen, hvis ikke vi tager hånd om de problemer, der helt tydeligt er«, siger Jørgen Søndergaard. Haarder klar til opgør Hvis udvalget bliver enige om, at én metode er bedre end andre, er Bertel Haarder parat til at lovgive om den og tage et opgør med lærernes metodefrihed. »Der skal gives mere præcise råd til lærere om de mål, der kan stilles til bestemte aldersgrupper, og hvilke metoder, der kan anbefales. Det her handler om indhold. Og hvis udvalget kommer og siger, at det her bør vi kræve, så vil jeg på forhånd sige ja«, siger Haarder. Så vidt mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ikke, at det bør komme. »Det er klart, at vi kan ikke acceptere metoder, som ikke virker, og derfor ligger der netop i metodefriheden et ansvar for at vælge den metode, som virker bedst, i forhold til den undervisning læreren laver. Men jeg tror, man tager fejl, hvis man tror, at man kan tage patent og vælge den rigtige i forhold til elevgruppen«, siger Anders Bondo Christensen. Han er dog begejstret for initiativet, som han påpeger, at lærerforeningen selv har ønsket, og ser frem til at få beskrevet styrker og svagheder ved forskellige metoder. »Så vi som lærere kan træffe et mere kvalificeret valg«, siger han. Hurtige resultater Initiativet til en national handleplan for læsning og puljen på 105 millioner kroner kommer direkte fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Det lancerede han lige før jul, dagen efter at OECD's PISA-undersøgelse afslørede, at danske børn er blevet ringere til at læse siden den første PISA-undersøgelse i 2000. Og det gjaldt ikke kun de 17 procent, som måtte forlade skolen uden tilstrækkelige evner til at tage en uddannelse - de såkaldte funktionelle analfabeter. Også de bedste læsere var ringere end i andre lande, og pigerne kan heller ikke måle sig med udenlandske medsøstre. Kritik af eksperter Bertel Haarder langede på et pressemøde ud efter eksperter på blandt andet Danmarks Pædagogiske Universitet for ikke tidligere at have opdaget, hvor galt det stod til på skolerne, og for at have modsat sig test. Ministeren ønsker hurtige resultater. »Næsten alle børn skal gerne være flydende læsere ved udgangen af 3. klasse, og det tager ikke lang tid, før vi kan måle det. Vi skulle gerne se resultater om fem år helt konkret«, siger Bertel Haarder. De ekstra dansktimer bliver et led i et samlet indsats. Fra i år bliver alle treårige børn med to sprog testet, og hvis de ikke har et tilstrækkeligt ordforråd, skal de i obligatorisk børnehave. Også børnehaveklassen er fra næste år obligatorisk, og alle børn skal i begyndelsen af året sprogtestes. Allerede i dette skoleår kan eleverne i 8. klasse se frem til at blive testet i læsning i 8. klasse, og fra næste skoleår 2006/07 bliver de testet i læsning i 2., 4. 6. og 8.klasse.