Indsats skal gøre det cool at være klog

Det danske uddannelsessystem skal være bedre til at pleje og udvikle de talenter, der passerer igennem det. Det var parolen for den såkaldte Talent Camp, som undervisningsminister Bertel Haarder i denne uge havde inviteret 48 personer til at deltage i. Talentpleje er nemlig ifølge Bertel Haarder et nationalt anliggende: »Dygtige elever og studerende skal møde udfordringer, de ikke får i dag, og som undersøgelser viser, de savner. Giver vi dem udfordringer, kan de blive meget bedre, de kan inspirere klassekammerater og medstuderende, og de kan bidrage til, at Danmark kan følge med i den globale konkurrence om de gode job«, siger ministeren. Mod en præstationskultur Fredag middag afleverede campisterne - efter to intense døgn, hvor både gospelsang, instruktørstole og et fiktivt sølvbryllup blev brugt til at anspore kreativiteten - 12 ideer til ministeren. Blandt forslagene var f.eks. oprettelse af et talentcenter, indførelse af mentorordninger, oprettelse af internetportaler for talentfulde børn samt særlige timer og planer for talentfulde elever. Campisterne talte også for, at der skal ske et holdningsskifte væk fra jantelov og hen imod 'præstationskultur' på uddannelsesinstitutionerne. Det forslag blev kaldt 'Det er cool at være klog'. Entusiastisk Haarder Bertel Haarder modtog sammenkoget af de to dages brainstorm med entusiasme og lover, at der vil blive fulgt op på projektet. Et særligt udvalg af deltagerne er allerede nedsat for at sørge for, at ideerne følges til dørs. »Det her er noget af det mest opløftende, jeg længe har været med til. Der var masser af inspiration og masser af konkrete ideer i de 10 forslag« siger Bertel Haarder. Ifølge den ansvarlige for Talent Camp-arrangementet, 'campmaker' Claus Bindslev, falder de 12 ideer i tre grupper: Én gruppe fokuserer på arbejdet med at skabe et holdningsskifte, én gruppe indeholder konkrete ideer til talentudvikling, og endelig er der en gruppe ideer vedrørende vigtigheden af at anspore uddannelsesinstitutionernes ledelser til en såkaldt præstationskultur. 3.000 dygtige børn Undervisningsministeriets undersøgelser viser, at omkring 3.000 dygtige børn og unge i uddannelsessystemet har talenter, der ikke udfordres nok. Det betyder, at børnene ikke udvikler sig og ikke synes, undervisningen er interessant. Den seneste forskning viser desuden, at dygtige elever har en afsmittende virkning på de øvrige elever. Den såkaldte klassekammerateffekt: Ressourcesvage elever klarer sig markant bedre på skoler, hvor de andre børn er dygtige, end på skoler, hvor alle er lige så svage som de selv.