To af de hovedmistænkte i sagen om en mulig dansk terrorcelle kommer ikke fra bunden af det danske indvandrermiljø, men tværtimod fra toppen. Deres familier er veluddannede og kendt i brede kredse af det københavnske indvandrermiljø som velfungerende indvandrere, der godt nok er troende muslimer, men slet ikke ekstremistiske. Ihærdigt troende Derimod havde de to unge anholdte på det seneste skilt sig ud fra deres familier som meget ihærdigt troende. »De gik klædt i lange kjortler uden på tøjet og mente, det var forkert, at jeg bare gik i almindelige bukser«, siger en nær ven til dem begge. »Selv om de er så unge, at de dårligt har fået skæg endnu, mente de også, at jeg ikke måtte klippe mit skæg«, siger han. Mistænkt for at planlægge terror De to blev anholdt i torsdags sammen med to andre unge, og politiet mistænker dem for at have planlagt terroraktioner i nær fremtid et sted i Europa. Politiet vil ikke udelukke, at det skulle være i Danmark. De fire unge sættes i forbindelse med to andre unge - en svensk og en dansktyrkisk mand - som i sidste uge blev arresteret i Bosnien. Bosnisk politi fandt skydevåben, sprængstoffer, selvmordsvideoer og et selvmordsbælte på deres adresser i Sarajevo. Flere besøg af PET Vennen til to af de anholdte i Danmark siger, at begge løbende har fået besøg af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Senest for cirka en måned siden, hvor en af de to fik beslaglagt sin computer og forskelligt andet materiale. Familierne er ifølge vennen meget chokerede over, at politiet mistænker de to for at være terrorister. Familierne ville i andre sammenhænge gå for at være velintegrerede mønsterindvandrere. En af de anholdte - vi kalder ham A - bor på Frederiksberg og har en syrisk mor og en palæstinensisk far. Taler flydende dansk Begge forældre kommer ofte i moskéen hos Det islamiske Trossamfund i Københavns Nordvestkvarter. Til daglig er moderen lærer på en almindelig folkeskole. Hun er ifølge vennen til hendes søn intelligent, udadvendt og velorienteret om det danske samfund. Hun taler også flydende dansk. Faderen er pensionist. Veluddannede De har fire børn, som ud over den anholdte består af en søn og to døtre. Sønnen har en master i økonomi fra universitetet og arbejder nu i en dansk bank. Den ældste datter er ligesom moderen folkeskolelærer, og den yngste datter går stadig i gymnasiet. Den anden anholdte - vi kalder ham B - bor i Brøndby Strand. Hans forældre kommer fra Palæstina og er begge pensionister. De har 11 børn, hvoraf flere har uddannet sig til folkeskolelærere. En af dem underviser på en muslimsk privatskole. En bror har gået på det muslimske Medina-universitet i Saudi-Arabien og har fortsat de religiøse studier på et universitet i Danmark. Ingen yderliggående holdninger Også denne familie kommer en del i Det islamiske Trossamfund i København, men ingen af dem - med undtagelse af det nu anholdte familiemedlem - har skilt sig ud med yderligtgående holdninger. Politiet anholdt i lørdags yderligere to personer i terrorsagen. De var venner til B's familie og boede til fremleje i en lejlighed i Brøndby Strand, som en af B's søstre ejer. »Manden kommer fra Uganda, og pigen er dansk konvertit, men fra Georgien. De er kærester«, siger de to mistænktes ven til Politiken. »Jeg har mødt manden fra Uganda nogle gange. Han er bilmekaniker og en meget stille type. Han ligner ikke en troende muslim. Tværtimod går han tit klædt i sin kedeldragt fra værkstedet«, siger han. De blev anholdt i lørdags, efter at de først havde været til afhøring hos politiet om deres kendskab til de fire unge, som blev anholdt tidligere på ugen. Vennens identitet er Politiken bekendt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























