Fattige familier giver børnene først

Lyt til artiklen

Selvom mor er på kontanthjælp, skal ungerne have rent tøj og tivoliture. De udsatte familier strammer budgettet, for at børnene kan få det samme som deres legekammerater, viser en ny undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet (SFI) har lavet af udsatte familiers forbrug. Undersøgelsen er en del af et større skandinavisk forskningsprojekt, og der er tegn på, at udsatte familier lever under de samme vilkår og klarer hverdagen på samme måde i Norge, Sverige og Danmark, oplyser programleder Jens Bonke fra SFI. For eksempel sparer familierne på fødevarer, rejser, fritid og tøj til de voksne, mens de gør meget for at skærme børnene. »Børnene er ansigtet udadtil. De skal i skole og børnehave, mens forældrene nemmere kan isolere sig. Derfor gør man meget for, at børnene ikke skal falde ved siden af. Det kan for eksempel være, at man køber fint genbrugstøj eller en ny cykel, lyder Jens Bonkes forklaring. Undersøgelsen fokuserer på børnefamilier, der er udsatte i økonomisk forstand. Der er altså ikke tale om hjemløse eller misbrugere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her