Styrkeforholdet i dansk politik har været usædvanligt stabilt i 2005. Befolkningens opbakning til de to blokke har været stort set uændret året igennem, viser en gennemgang af de meningsmålinger, Catinét Research har lavet for Ritzau siden januar. Resultatet ved folketingsvalget den 8. februar gav blokken med regeringspartierne og Dansk Folkeparti 94 mandater og de øvrige oppositionspartier 81. Bortset fra små udsving er der ikke rykket på den fordeling de seneste 12 måneder. Sløv opposition Og det er usædvanligt, at der ikke har været større udsving, mener Rasmus Jønsson, der er ekstern lektor i politisk kommunikation på Roskilde Universitetscenter (RUC). »Hvis vi sammenligner med 2004, så var der langt større bevægelser på midten af dansk politik. Det er usædvanligt, at der ikke er sket mere i år, og der må man sige, at det er oppositionens dagsform, der simpelthen har gjort det«, siger han. Lektoren mener ikke, at oppositionspartierne har vist sig som et stærkt alternativ til det meget driftsikre VKO-samarbejde. »De får i hvert fald ikke signaleret, at det kører specielt godt i den modsatte side«, påpeger han. Små politiske forskelle En anden grund til, at de vælgere, der normalt ligger og svinger på midten af dansk politik, stort set har ligget stille i 2005, er ifølge Jønsson, at de to store partier, Venstre og Socialdemokratiet, ikke har haft de store politiske forskelle at udfordre vælgerne med. Og der er ikke blevet taget store politiske beslutninger. »Der har været mange interessante enkeltsager, men der har ikke været de store realpolitiske sager på dagsordenen, der virkelig optager vælgerne. Set i det lys har der ikke været de politiske sager, der kan få det til rigtigt at slå gnister og flytte nogle holdninger«, forklarer han. I løbet af året stod oppositionen stærkest umiddelbart efter formandsvalgene i SF og Socialdemokratiet i april. En måling fra den 29. april gav Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten 86 mandater mod 89 til VKO-blokken. Omvendt var oppositionen mest på hælene i oktober, hvor regeringen stod til 95 af pladserne i Folketinget mod 80 til oppositionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























