Øget indsats skal få psykisk syge i arbejde

Regeringen vil have psykisk syge væk fra passiv forsørgelse. Derfor præsenterer Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet i dag 15 initiativer, som skal sikre, at flere sindslidende får et helt almindeligt arbejde. Og at ledige, der har brug for særlig støtte i arbejdet, får den nødvendige opbakning. Ansatte i psykiatrien Regeringen lægger med forslaget op til at bruge et par hundrede millioner fra den såkaldte satspulje på de nye tiltag, hvis de øvrige satspuljepartier vil være med. Et af initiativerne er et efteruddannelsesprojekt for sindslidende. Tidligere psykiatriske patienter skal bruge deres erfaringer som ansatte i psykiatrien. »Det var en hård 'uddannelse', jeg var igennem som indlagt på psykiatrisk afdeling, så hvorfor ikke bruge den konstruktivt«, spørger 45-årige Lene Erck. Hun er oprindelig uddannet pædagog, men blev for seks år siden ramt af en dyb depression - der var udløst af et sammensurium af en fødselsdepression, et overfald på arbejde og en stressreaktion. Forbillede Lene Erck oplevede, at hun gjorde en forskel som medarbejder med brugererfaring på et aktivitetscenter i psykiatrien, blandt andet fordi hun kunne bruges som forbillede: »Der er masser af godt liv - også efter en indlæggelse. Det er bare rigtig svært at komme ud i et ordinært arbejde bagefter, fordi man bliver sat i bås. Men efteruddannelsesprojektet for os med en diagnose i rygsækken er et skridt på vejen«, påpeger hun. De Samvirkende Invalideorganisationer er glade over, at der endelig kommer et udspil på området, »for hvis man ikke gør noget særligt, hænger denne gruppe fast i kontanthjælp og bliver ansat i psykiatrien«, mener formand Stig Langvad. De er for gode til førtidspension, men kan have været ledige i årevis: »Det er på tide at få brudt den negative spiral. Der er et påtrængende behov. Dem, som kommer i arbejde, får et langt bedre liv. Det er afgørende, at der er brug for én«, siger Stig Langvad, der glæder sig til at få opsamlet viden og erfaringer i de forskellige initiativer. Jobbet er identiteten Det er projektkoordinator for Medarbejdere med Brugererfaring Sven Preisel fuldstændig enig i. Og det behøver ikke nødvendigvis at være på fuld tid, mindre kan også gøre en forskel. »Vores kultur er vanvittig opbygget omkring vores arbejdsidentitet, men om det er 10 eller 20 timer om ugen er ikke afgørende. Men en ansættelse betyder alt i forhold til at komme videre. Mange psykisk syge lider i forvejen af social eksklusion«, understreger Sven Preisel, som ser flere med stressbetingede depressioner og angsttilstande. Et andet af initiativerne er at få mennesker med udviklingshæmning eller ADHD (tidligere kaldet DAMP) og autisme eller en erhvervet hjerneskade i arbejde ved at give dem en kontaktperson på arbejdspladsen. Gode erfaringer Kontaktpersonen er i nærheden af dem og kan altid spørges om opgaverne. Eller hjælpe med at tilrettelægge dem. På en metalvarefabrik i Allerød har de rigtig gode erfaringer med disse makkerskaber, så længe de tilknyttes medarbejdere, der føler, at de har overskud til det: »Jeg mener godt, at vi kan rumme helt op til 25 procent af disse lidt skæve elementer i arbejdsstyrken. Men det er afgørende at tage kontaktpersonopgaven alvorligt; vi ser ofte, at de bliver helt lost, hvis deres kontaktperson er på vinterferie«, siger Andreas Tandrup, direktør for Johannes Tandrup Metalvarefabrik, og tilføjer: »Det er meget bedre for alle at rumme samarbejdet, i stedet for at de er ude på særlige beskyttede værksteder. Vi ser gang på gang, at de udvikler sig kolossalt i et rigtigt arbejde, og de lever med! Det er næsten ikke til at få dem til at blive hjemme, når de er syge«.