På årsdagen for nedrivningen af Pusher Street på Christiania forsøgte en gruppe mennesker at genopbygge fristadens hashboder. Omkring 50 alternative håndværkere gik i gang tre i nat med at hamre, bore og save. Men forsøget på at genoplive det åbenlyse salg af hash i fristaden fik en kort levetid. Overdænget med sten Da en patruljevogn blev overdænget med sten, fik politiet nys om at noget var på færde. »Da man forsøger at trænge op til det sted, hvor stenene bliver kastet fra, bemærker man, at man i det tidligere Pusher Street er i færd med at opføre de boder, som var så kendte tidligere«, siger Københavns Politis talsmand, vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch til Ritzau. En time senere var de halvfærdige installationer pillet ned igen. 100 betjente i aktion Ifølge tv-produktionsselskabet Localeyes, der var til stede i nat rykkede politiet ud med omkring 100 kampklædte og civile betjente. Betjentene blev ifølge Localeyes mødt med sten og flaskekast, da de gik i gang med at rydde byggerierne. »Det kom nok lidt bag på dem, at vi kunne komme med så mange og med så kort et varsel kunne løse opgaven, selv om det ikke var lyst«, siger talsmanden. Lige som børn Selv om aktionen blev sat i værk præcis to år efter politiet rykkede ud med en gravko og fjernede Pusher Street, tror politiet ikke, at der blot var tale om en happening. »Det er nogen, der ikke kan finde ud af, at hashhandlen skal stoppe. De forsøger hele tiden at prøve grænser af. Det er næsten lige som børn. Så er vi ude en gang imellem for at give dem en pædagogisk belæring«, siger Flemming Steen Munch. For to år siden blev omkring 50 personer anholdt i en aktion, der skulle stoppe hashhandlen. 19 blev dømt for at have deltaget i et vagtkorps, og en stor gruppe sælgere blev samlet idømt mellem 35 og 40 års fængsel. En række domme er dog anket til Østre Landsret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























