Danske psykiatere advarer nu om, at de lange ventetider i asylcentrene gør asylansøgerne alvorligt syge. I takt med at opholdstiden stiger, bryder flere og flere sammen under den konstante trussel om udvisning. Det siger overlæge Ebbe Munch-Andersen, Dansk Røde Kors' asylafdeling. Fanget i tomrum Ifølge Dansk Flygtningehjælps nyhedsbrev har 40 pct. af de 2.500 asylansøgere i Danmark opholdt sig mere end tre år i asylcentrene. 80 pct. af dem har fået afvist deres asylansøgning, men de kan ikke hjemsendes med tvang på grund af forholdene i deres hjemlande, og de kan heller ikke få opholdstilladelse i Danmark. Også børn bliver syge I Danmark udgør irakerne og kosovoerne den største gruppe afviste asylansøgere. De fleste har været her i flere år, og ifølge speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich rammer forældrenes lidelser også deres børn.
Asylansøgere bliver syge af ventetiden
Lyt til artiklen