To storvognskørelærere og otte elever fra Aalborg er blevet afsløret i at have fusket med undervisningen, skriver Nordjyske Stiftstidende. Det drejer sig om snyd med de såkaldte lektionsplaner, som kørelærer og elev skal underskrive efter hver lektion. Efter hver køretime skal eleven skrive under på at have modtaget den lovpligtige undervisning. Men et par kørelærere har altså haft succes med at overbevise eleverne om at underskrive papirerne, uden at være blevet undervist. Elever afhørt Overtrædelserne kan resultere i op til fire måneders fængsel for både kørelærerne og de otte elever, der deler strafansvar, oplyser politiet i Aalborg. Opklaringen startede, da politiet modtog konkrete henvendelser omkring et par kørelærere. »Vi har derefter afhørt en del elever, og det generelle billede er, at eleverne er blevet bedt om at underskrive lektionsplanerne uden at have modtaget undervisning«, forklarer vicekriminalkommisær ved Aalborg Politi, Jens Søgård. Bondefanget Men den gennemgående forklaring fra elevernes side er, at de er blevet bondefanget af kørelærerne. »Eleverne påstår, at de har fået at vide, at de lige skal underskrive de her papirer, før de kan komme til køreprøve. Derfor underskriver de i god tro, da de jo forventer, at alt er i orden«, forklarer Jens Søgård. Men selv om underskrifterne, efter elevernes forklaringer, er foregået i god tro, frifinder det dem ikke for strafansvar. »Og da det klart fremgår, at de har medvirket til fusk, er de otte elever sigtet sammen med kørelærerne. Anklagemyndigheden skal nu tage stilling til i hvilket omfang, der skal rejses tiltale mod de involverede. Toppen af isbjerget Sagen er kun toppen af isbjerget, mener bestyrelsesmedlem i Aalborg- Nørresundby Kørelærerforening, Kenneth Sand. »Et kørekort skal koste 8.500 kroner før en kørelærer begynder at tjene penge, og derfor kan det undre, at der er køreskoler der tilbyder undervisning for under 6.000 kroner«, siger Kenneth Sand, der også selv er kørelærer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























