Drabsmistænkt kan være på flugt i Danmark

Lyt til artiklen

En mand, som er bosat i Sverige, men som har dansk statsborgerskab, er mistænkt for drab på en 56-årig kvinde, skriver den svenske avis Sydsvenskan. Manden er muligvis flygtet til Danmark, oplyser svensk politi. Manden har boet sammen med kvinden, som blev fundet dræbt lørdag eftermiddag i sin lejlighed i Östra Lerberget i Sydsverige. Gennemgår fotomateriale Svensk politi siger, at manden kan være flygtet til Danmark og er nu i gang med at se på billeder fra Helsingør-Helsingborgfærgen og Øresundsbroens overvågningskameraer. Kvinden skal obduceres mandag for at give et klarere svar om dødsårsagen. Indtil videre tyder noget på, at hun blev slået ihjel med en stump genstand. Den drabsmistænkte danske mand er 58 år og er også internationalt efterlyst. Manden disponerer over to biler, der er henholdsvis mørkegrøn og rød og begge af japansk mærke, oplyser svensk politi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her