En beslagt Mercedes, 24 anholdte, yderligere 10 sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer samt 50 oprettede sager, som Skat vil undersøge.
Vicepolitiinspektør og leder af Task Force Pusherstreet, Poul Kjeldsen, kalder det et stort resultat af den fem timer lange razzia mod bilister, som politiet foretog med deres nye apparat, Narkometeret, uden for fristaden Christiania i går.




























